Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VII. „Huldregaverne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Huldregaverne" , 291
end de religiøse Overdrivelser nogen Sinde have
kunnet. —
Ikke desto mindre finder dog pludseligt et
Brud Sted, da Greven gjennem Oles Meddelelse
oplyses om Grunden til hans mærkværdige
Klarsyn. Han har forhen troet, det var en Gave, Gud
havde skjænket ham ved Fødselen; men nu
forfærdes han ved at høre, at det er en Skjærik fra
halvdæmoniske, lunefulde Elementaraander, der
elter eget Forgodtbefindende kunde drive deres
Spil med den, som har modtaget, oj* anvender
deres (Jave. Han priser Ole lykkelig, fordi
Ringene ere blevne hani frarøvede, og beklager, at
han ved at benytte Huldresalven har overskredet
den tilbørlige Grænse mellem den tilsyneladende
og den aandelige Verden. Kun den hellige Skrifts
Ord i deres rette Betydning og Forbindelse kan
ophæve denne- Grænse. Og kun den Mand kan
byde i Aandernes Verden, som lever i den
guddommelige Krafts og Almagts Aand, og vil dens
Vilje; thi hans Vilje maa ské med den Almægtiges.
— Idet Greven udtaler disse Ord „Hamme hans
Ojne og hans anseelige Skikkelse hæver sig med
besynderlig Kraft og Majestæt"; og han, som, har
meddelt Ole, at han er af jødisk Afstamning,
forekommer denne i Øjeblikket som Moses, der
befaler over det rode Havs Bølger.
Men i denne hans Fædres højeste Visdom
Guddomsordets inderste dybe Forstaaelse, tør nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
