Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - IV. Angrebet paa Ingemanns Digtning. Dens Forsvarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 i o Angrebet pan Ingemanns Digtning. —
Anna.
Hvad sér jeg? — paa Bjærget
en Ridder der staar
med Naadens det hellige Tegn paa Værget,
med Guldhjælmen over det udslagne Haar.
Sé paa hane Hjælm sidde Fugle smaa,
paa Heltens Skuldre de venligt sjunge,
og sælsomme Toner i Bjærget runge,
og Skoven selv sjunger, hvorhen han mon gaa.
Hvo er Du, som trindt af Naturen fremkalder
de grunddybe Toner ved Skovhornklang? —
Ak Fremmede stands din forvovne Gang!
Hvad vil du i Ørnens de luftige Haller? — —
Grundtvig er da ogsaa saa optaget af dette
Digt og af den Livshændelse, at Ingemann her
saa vei som i „de sorte Riddere" ligesom har
afdækket ham den barnlig-kvindlige Fase af det,
han selv tænkte kun at naa gjennem Kamp, Bulder
og Skjoldelarm, at ingen ung Elsker kan være
mere beskæftiget med sit Hjærtes Udkaarede, hos
hvem han har set sin Sjæl i Spejl, end
Grundtvig af Ingemann. Ingemanns Poesi og Digteren
selv er i disse Aar et stadigt Vndlingsæmne for
Grundtvigs Pen, og det er ikke det Ringeste af
hans Skjaldskab, der da bliver til. — I „Hejmdal",
dansk Nyaarsgave for i8l6, soger han saaledes med
„Sagastaven" at udtyde „den Sandhed", Vennen har
„iklædt sit mystiske Billedflor"*; og siger derpaa:
") Sé Heimdal i -2. hvor Chri-tella, Moderen i
„Rejnald", bliver til gamle Danmark, der lader sin Klage-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
