Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XI. Stormen. Soirée hos min Banquier. Podestaens Søsterdatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3^3
hendes Skjød. Med det sidste mægtige Lyn syntes
Uveiret at fjerne fig, det lysnede i Horizonten, og
klarere skinnede det hvide Skum paa deu brusende Sø.
„Der ere de!" raabte Konen, sprang op og
pegede mod et kulsort Punkt, der meer og meer blev
tydeligt.
„Madouna være dem naadig!" sagde eu
gam-mel Fisker, der, med den tætte brnne Hætte over
Hovedet, stod med soldede Hænder og stirrede paa
den mørke Gjenstand. I samme Rti førsvandt den
tinder en skummende^ Styrtesø.
Den Gamle havde seet ret. Ieg hørte de
Før-tvivledes Iammer, den steg, som Havet blev roligere,
Himlen klarere og Visheden derved stærkere.
Bør-nene slap det hellige Kors, lod det salde i Sandet
og klyngede sig grædende om deres Moder, men den
gamle Fisker hævede Korset, trykkede et Kys paa
Frelserens Fod, løstede det høit øp og nævnte
Ma-donnas hellige Ravn.
Mvd Midnat var Himlen reen, Søen roligere,
og Fuldmaanen kastede sin lange Straale hen over
den blikstille Bugt mellem Oen og Venedig. Poggio
steg med mig i Gondolen, vi forlode de Ulykkelige,
som vi ikke knnde hjelpe eller trøste.
Astenen ester mødtes vi høs min Bangnier, en
as de rigeste i Venedig; Selskabet var meget stort,
as Damer kjendte jeg ingen, og havde heller ikke
In-teresse sor nogen.
Man begyndte at tale om Uveiret Aftenen fortid.
Poggio greb Ordet, fortalte om Fiskermes Død,
Fa-miliernes Ulykke og tilkjendegav tydeligt nok, hvor
let en stor Deel af denne Rød knnde afhjelpes, hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
