Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - IX. Opdragelsen. Den lille Abbedisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
bort fra os? Bedaaret hendes Sandser havde de,
bedaaret hendes Forstand. Det smukke lauge Haar
skulde skæres as hende, Liigklædet bredes over den
Levende, hnn skulde høre Gravklokkerne ringe, og sørst
som Død opstaae som Himmelbrud. Ieg sagde det
til Flaminia, med Dødsangst bad jeg hende at tænke
paa, hvad hnn gjorde, saaledes at gaae ned i sin
Grav.
„Lad Ingen høre, hvad Dn siger, Antonio!"
sagde hnn med en Alvor, jeg aldrig havde hort hos
hende, „Verden holder Dig altsor fast! see mere mod
det Himmelske!" Hnn rødmede som et Blod, greb min
Haand, som havde hnn talt sor haardt, og sagde med
den inderligste Mildhed^ „Dn vil jo ikke bedrøve mig,
Antonio!" ^
Da sank jeg ned sor hendes Fodder; som en
Helgen stød huu sør mig; min hele Sjæl klyngede
sig til hende; hvvrmange Taarer græd jeg ikke vm
Ratten; min stærke Følelse sør hende syntes mig en
Synd, hun var jo Kirkeus Brnd. Daglig saae jeg
hende, daglig lærte jeg at skatte hende høiere; søm
en Søster talte hnn til mig, saae mig illd i Oiet,
rakte mig Haanden, sagde, hnn længtes ester mig,
at jeg var hende kjær. Krampagtigt skjnlte jeg dett
Dødsnat, der laae i min Sjæl, øg det lykkedes mig,
man saae den ikke. Gnd sellde det Hjerte Døden, der
lider, som jeg led!
Skilsmissens Oieblik stod skrækkeligt sor mig,
dersor hviskede en ond Aand i mit Ore. „Dn elsker
hende!" og jeg elskede hende jo dog ikke, sont jeg
havde elsket Annunziata, mit Hjerle bankede ikke
saa-ledes, som da min Læbe berørte Laras Pande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
