- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
324

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - IX. Opdragelsen. Den lille Abbedisse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

332

ved, at man gjorde sor meget as mig, hvorsor hnn
maatte være streng og opdragende. Hver kastede sin
Gistdraabe paa mit Hjerte, jeg følte, at dette maatte
hærdes eller førbløde.
Det Skjønne, det ^Edle i enhver Ting greb øg

henrev mig. I rolige Oieblikke tænkte jeg tidt paa

alle mine Opdragere og syntes da, at de i den hele
Ratnr øg Verdenslivet, som min Tanke og Sjæl

levede sor, stode mig som travle Haandværkssolk;
Verden selv var mig en deilig Pige, der i Aand,

Form og Klædning havde hele min Opmærksomhed,
men Skomageren sagde. „betragt dog hendes Skoe!

de ere ganske sortrinlige, de ere Hovedsagen!"
Skræd-dersken raabte. „nei Kjolen! see dog hvilket Snit!
det maa alene beskæftige Dem! gaa ind i Farven, i
Sømmene, stndeer det til Grunden!" „Rei," skreg
Haarskæreren, „denne Fletning maa De analysere,
hengive Dem til!" „Sproget er dog mere!" ndbrød
Sproglæreren. „Rei, Holdningen!" sagde
Dandse-mesteren. Du gode Gud! sukkede jeg; Heelhedeu er
det, som griber mig; jeg seer nok det Skjønne i hver,
men jeg kall ikke blive Skrædder eller Skomager, for
at føie Eder; mit Kald er, at opfatte Skjønheden af

det Hele. I gode Mænd og Ovinder, værer derfor
ikke vrede og fordømmer mig! „Det er ham for

lavt! ikke høit nok for hans poetiske Aand!" spottede
de Alle. Intet Dyr er dog grusomt, som Mennesket!
havde jeg været rig og nashængig, da havde Farverne
snart veilet. Alle vare de klogere, grnndigere og
sornnstigere end jeg! Ieg lærte at lee forbindtligt,
hvor jeg knnde have grædt, bnkke, hvor jeg
ringe-agtede, hore opmærkfomt paa Daarernes tomme Snak;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free