Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - I. De pontinske Sumpe. Terracina. En gammel Bekjendt. Fra Diavolos Fødeby. Orangehaven ved Mola di Gaeta. Den neapolitanske Signora. Neapel - II. Smerte og Trøst. Nærmere Bekjendtskab med Signora. Professoren. Brevet. Missforstod jag hende?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det, styrtede srem dermed og viste den Korsfæstede,
idet han raabte. „See, det er den sande Polichinel!
Ham skal I see! Ham skal I høre, dersør fik I Oine
øg Ore! I^ri^ ^i^rl!" og flagen af det Hellige
styrtede den hele Mængde paa Knæ og istemmede.
„l^ri^ ^i^tt!" Selv Marionetspilleren lod sin
Polichinel synke. Ieg stod ved vor Vogn,
sornnder-lig greben as den hele Scene.
Federigo maatte skasfe en Vogn til Signora,
at hnn knnde komme hjem; hnn rakte ham Haanden
til Tak, men slog sine Arnle om min Hals, jeg sølte
et brændende varmt Kys paa mine Læber øg hørte
hende sige. „velkommen til Rapoli!" Fra Vognen,
som rnllede bort med hende, kastede hnn endnn Kys
med Fingrene. Vi stege op i Hotellet tll Værelserne,
Eamerieren anviste os.
II.
Smerte og Trøst. Rammere bekendtskab med
Signora. Professoren. Brevet. Misforstod
^eg hendes —
Da Federigo var gaaet til Sengs, sad jeg
endnn paa den aabne Altan nd til Pladsen med
Vesnv foran mig; den foranderlige Verden, i hvilken
jeg syntes at være hendrømt, tillød mig ikke at sove.
Esterhaanden blev det mere og mere stille paa Gaden
nnder mig, Lysene slnkkedes; det var ogsaa efter Mid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
