Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - I. De pontinske Sumpe. Terracina. En gammel Bekjendt. Fra Diavolos Fødeby. Orangehaven ved Mola di Gaeta. Den neapolitanske Signora. Neapel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lanrbærhækker, og det omtalte Hotel laae for os.
Ea-merieren^ stod alt med Servietten og ventede os paa
den brede Trappe, hvor Bnster og Blomster prangede.
„Eccellenza, er det Dem!" ndbrød han, idet han
hjalp en nøget syldig Dame ud af Vøgnen. Ieg
be-tragtede hende. Anfigtet var smukt, meget smukt, de
kulsørte Oine sagde stra^ at huu var eu
Reapøli-taueriude.
„Ak ja, det er mig!" svarede huu. „Her kommer
jeg med min Kammerpige, som Eicisbeo; det er hele
Følget, jeg har ikke et eneste as mine egne Mandsølk.
Hvad tænker Han om mit Mod, at reise saaledes sra
Roma til Rapoli?"
Som en Lidende kastede hnn sig paa Sophaen,
støttede sin smukke Kiud paa deu lille buttede Haand
øg begyndte at studere Spisesedlen. „I^^tt^
I^tt^ I^i^ Han veed, at jeg vil ingen Suppe
have; jeg spiser mig jø en Figur til, som ^
^t^Il^ Em Smnle ^.runa^II^ ele^t^ og
nogle Finoechi ere nok sor mig; vi skal jo til Bords
i Santa Agathe Ah, nn aander jeg bedre!"
ved-blev hnn og løste sit Kappebaand, „nn søler jeg min
neapolitanske Lnst viste, I^II^. ^a^li!" ndbrød hnn,
rev Altandøren øp ud til Haveu, udbredte siue Arme
og iuddrak Lufteu i store Drag.
„Kau vi alt see Reapel?" spurgte jeg.
„Ikke endnn," svarede Federigo, „men Hesperien,
Armidas fortryllende Have."
Vi ftege nd paa Loggien, der var mnret af
Steen ud ooer Haveu. Hvilkeu Pragt, rigere end
opvarteren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
