- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
154

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XII. Fasten. Allegris Misserere i det sixtinske Capel. Besøget hos Bernardo. Annunziata

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det forekom mig, at hvert skjønt Ovindeansigt ligesøm
stræbte efter det Aandens Udtryk, der laae høs

Annunziata. „Rei, jeg vil rive disfe Følelser ud
as min Sjæl," sagde jeg, „jeg vil aldrig oftere see
hende!" Ieg begreb nn snldkomment, hvad jeg for
ikke knnde indsee, at man knnde føle Trang til at
martre fit Legeme, føge at betvinge den aandelige
Kamp ved at pine Kjødet. Mine brændende Læber

kyssede Madonnas kolde Marmorsod, og Oieblikke
vendte Fred tilbage i min Sjæl; jeg tænkte paa min

Barndom, da mitt kjære Moder endnu levede, hvor
lykkelig jeg da havde været, hvor mange Glæder selv
denne tanse Tid sor Paaske havde bragt mig. Endnn
var jo Alt det Samme, som den Gang. Paa Hjørner
og Pladse stode, som sor, de smaa grønne Løvhytter,
smykkede med Gnld- og Sølvstjerner; rnndt om hang
endnu de prægtige Skjolde med Verseue, der sortalte,
hvilke kostelige Retter sor Fasten her tillavedes. Hver
Asten tændtes de brogede Papirslygter nnder de
gronne Grene; hvor havde jeg ikke, som Lille, glædet
mig derved, hvor lykkelig havde ^jeg ikke været ved
Spækhøkerens prægtige Bvntik, der i Fasten straalede
som en Phantasieverden, de nydelige Engle as Smør,
der dandsede i et Tempel, hvør sølvømvnndne Pølser
dannede Søiler øg en Parmesanost Kuppelen. Mit
sørste Dtgt havde jo været om denne Herlighed, og
Spækhøkerens Signøra havde kaldt det en cii^irla
^^rt^Ii^. ^Ii I^at^. Da kjendte jeg ikke denne
herlige Sanger, men heller ikke nøgen Sangerinde;
knnde jeg knn glemme Annnnziata!

Med Processionen vandrede jeg til Roms syv
hellige Kirker, blandede min Sang med Pilegrimmenes,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free