Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XI. Bernardo som deus ex machina. La Pruova d'un opera seria. Min første Improvisation. Den sidste Carnevalsdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hull var i en sørt Silkekjole; et Flors Gevandt,
halvt rødt øg halvt blaat, hang øver Bryst og
Skaldre, det kulsorte Haar var strøget tilbage sra
den ædle, høie Pande, paa hvilken hang et sort
Smykke, som det syntes en antik Steen. Roget sra
hende, henimod Vindnet, sad en gammel Dame i en
mørkebruun, tarvelig Klædning; hendes Oie, den hele
Aasigtsfol;m sagde ved første Oiekast, at det var en
Iødinde! jeg tænkte paa Bernard øs åttring, at
Annnnziata og den Skjønne i Ghetto skalde være
een Person, men det var umuligt, sagde mig atter
mit Hjerte, naar^ jeg saae paa Annnnziata. En
Herre til, jeg ikke kjendte, var ogsaa i Stuen; han
reiste sig^ hnn hævede sig ogsaa og kom mig
halv-leende imøde, idet Bernardv førte mig frem og fagde
spøgende.
„Min naadige Signora, her har jeg den ^Ere
at præsentere Poeten, min Ven, den fortræffelige
Abbate Antonio, en yndling af den Borghefifke
Slægt."
„Signore vil tilgive," sagde hnn, „men det er i
Sandhed ikke min Skyld, at jeg saaledes paatrænger
Dem mit Bekjendtskab, hvor kjært Deres endog er
mig; De har hædret mig med et Digt," vedblev hnn
og rødmede, „Deres Ven nævnede Dem søm
Før-fatter, lovede at præfentere Dem for mig ; plndselig
seer han Dem ndensor, siger. nn skal De stra^ see
ham! og styrter saa afsted, søl^ jeg kan svare og
for-hindre — thi paa denne Maade men De
kjender, bedre end jeg, Deres Vett."
Bernardo vidfte at spøge derover, jeg stammede
H. C. Andersen: Improvisatoren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
