Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - X. Et Aar fremad. Det romerske Carneval. Sangerinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mit øie, min hele Sjæl inddrak hendes Billede, jeg
saae Intet, tænkte Intet nden. Annunziata.
Mængden forlod Theatret, jeg blev reven med
Strømmen, der bevægede fig øm Hjørnet, hvør
San-gerindens Vogn holdt; man knugede mig op til
Muren, Alle vilde endnn engang see hende. Alle
toge Hatten as og jublede hendes Ravn. Ieg raabte
det med, og mit Hjerte svulmede sælsomt derved.
Bernard o havde trængt sig hen til Karreetdøren, og
holdt den aaben sor hende. Ieg saae, at man i et
Ru spændte Hestene sra, og de begeistrede tinge
Mennesker grebe fat, for selv at drage hende hjem;
hun takkede og bad dem med bævende Stemme at
lade være, men knn hendes Ravn, i den høieste
Inbel, lød igjennem Gaden. Bernardø steg øp paa
Trinet udenfor Vognen og beroligede hende, selv greb
jeg sat i Vognstangen, og sølte mig lyksalig søm
de Andre. Knn altfør snart bruste det Hele børt,
søm en deilig Drøm.
Ieg var heldig nøk at støde sammen med
Ber-nardø, han havde jø talt til hende, været hende
ganske nær.
„Rn, hvad siger Dn? Antonio! Er dit Hjerte
endnn ei bevæget? Gløder Dn ei gjennem Marv øg
Been, saa er Du ikke værd at kaldes Mand! Begriber
Dn nu, hvorledes Du har staaet Dig selv i Lyset,
da jeg vilde søre Dig iud høs hende, øg at det nøk
var værd at lære Hebraisk, sør at sidde paa Bænke
med slig en Skabning. Ia, Antøniø, jeg tvivler
slet ikke, i hvør nsørklarligt det Hele synes, huu er
min Iødepige; hende var det, søm jeg sør et Aar
siden saae høs deu gamle Hannoch, hende var det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
