Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - VIII. Et kjært og ett ukjært Møde. Den lille Abbedisse. Den gamle Jøde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nøgen Digter, end selv Dante udtalte; ikke bløt
Fø-lelsen øpsattede her det sjælelige Billede, men selv
Oret, den sandselige Deel, inddrak her dets levende
Væren. Hver Asten, søran Madønnabilledet paa
Muren, saug Børnestemmerne mig Erindring øm min
egen Barndøm; den lød søm en Vuggesang sra
Pisferariernes melancholske Sækkepibe, jeg hørte jø i
den sørmummede Liigskares eeussormige Sang de
samme Toner, der løde ved min Møders Kiste. Ieg
begyndte at tænke øver det Svundne øg hvad der
vilde komme; sælsomt snevert sølte jeg det om mit
Hjerte; jeg maatte synge, gamle Melodier tonede
mig for Oret, og Ordene ftrømmede paa disse høit
sra Læberne, ja altsor høit, thi det sorstyrrede Hab-
bas Dahdah flere Værelser dersra, saa han lod
mig sige, at her var ingen Opera eller Syngeskole,
de sknlde ingen Trimnlanter have i Iesuilerskolen,
uden dem, som løde til Madonnas Priis; tans lagde
jeg da mit Hoved i Vindueskarmen, Blikket vendte
vel mod Gaden, men Tanken mod mig selv.
^Ii^ur^ rn^, Antonio!"^ lød det til
mig. En deilig stølt Hest gjorde Eaprioler nnder
Vinduet og jog saa assted med sin stolte Rytter. Det
var en pavelig Ofsiceer; med nngdommelig Smidig
hed bøiede han fig paa Heften, hilsede øg hilsede, til
hall var mig nde as Syne, men jeg havde kjendt
ham, det var Bernal.^dø, den lykkelige Bernardø!
Hvor sorskjelligt var ikke hans Liv imod mit! nei,
Nordboerne onske ,,god Nat, sov vell^ Italienerne ouske
,,den lykkeligste Natl^ Sydens Nætter eie mere end —
Tromme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
