- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
6

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - I. Min første Omgivelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

svøbte i deres brune Kutte, med Strikken om Livet
og en Bønnebog eller en vissen Blomsterkost i
Haanden. Altre, Lysekroner og Udziringer vare af
Skulder- og Hvirvelbeen; Basreliefs af Menneskeknogler, grelt
og smagløst, som Ideen i det Hele. Jeg knugede
mig fast til Munken, som læste en Bøn og derpaa
sagde til mig: „der skal ogsaa jeg engang sove, vil
Du saa besøge mig?" — Jeg svarede ikke et ord,
meu saae forskrækket paa ham og rundt om paa hele
den forunderlige, gyselige Sammensætning. Taabeligt
var det at føre mig Barn ind paa dette Sted; jeg
var sælsomt greben af det hele Indtryk, og følte
mig først igjen rolig, da jeg kom i hans lille Celle,
hvør de deilige, gule Oranger hang næsten ind af
Vinduet, og jeg saae det brogede Billede af Madonna,
som hævedes af Englene op i den klare Sol, mens
tusinde Blomster fyldte Graven, hvor hun hvilede.

Dette mit første Besøg i Klosteret beskæftigede i
lang Tid min Phantasie og staaer endnu forunderligt
levende for mig. Munken syntes mig et ganske andet
Væsen, end de andre Mennesker, jeg kjendte; det, at
han boede hos de Døde, der i den brune Kjortel
næsten saae ud som han, de mange Historier, han
vidste at fortælle om hellige Mænd og forunderlige
Mirakler, samt min Moders store Ærbødighed for
hans Hellighed, gjorde, at jeg begyndte at tænke paa,
om jeg ikke ogsaa kunde blive saadan en Mand.

Min Moder var Enke, havde ikke Andet at leve
af, end hvad hun kunde fortjene ved Syning og ved
at leie en stor Stue bort, vi før selv havde beboet;
vi boede paa det lille Tagkammer, og en ung Maler,
Federigo, var flyttet ind i Salen, som vi kaldte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free