Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
En Stemme lød langt inde i Stuerne.
Det maatte være en kær og kendt Stemme,
et stort straalende Smil gled hen over hendes
Ansigt, Øjnene lyste, Kinderne glødede, Armene
havde hun strakt ud fra sig; ventende, lyttende
stod hun dér, hun vilde ile i Møde og stod
dog som groet fast, betaget, overvældet af en
pludselig stor Overraskelse.
Og Stemmen der havde voldet al denne
Betagethed, kom nærmere, det lød som kaldte
den.
Hendes Hænder kom længere og længere
frem, mer og mer bøjede hun sig forover,
som vilde hun ile af Sted, løbe, maaske flygte,
og dog stod hun dér endnu, stod dér, uden
at røre sig af Pletten, og Brystet bevægede
sig hæftig op og ned, og det var, som kunde
hun ikke faa Vejret, men Sangen havde ogsaa
taget alle hendes Kræfter, hun folte sig svag,
sælsom svag, lykkelig, afmægtig, en Afmagt
nær — og hun græd.
Dér stod han ovre i Salens høje Dør, han
— Mesteren.
Da han saa hendes store Bevægelse,
Taarerne, Lommetørklædet, der var kommet frem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
