Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje del. Bygningsadministration - VIII. Arbeidsledelse m. v. - 3. Utstikning (utsætning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1017
mellem de respektive salinger over deres planker, og snorene forskyves saa
længe til siden indtil de er kommet i iod over hver sine merkepæler, f. eks.
aog h (fig. 2050). Herunder benytter man sig av to hængelod som er knyttet
til snoren, Tilslut gjøres et indsnit i planken for at bevare merket for sno
rens plads.
Naar yttervæggenes ytterste flugtlinje er opsnoret, avsættes paa planken med
meterstokken fundamentets eller grundmurens bredde, hvorefter den anden snor
anbringes. Denne sammen med den først anbragte snor markerer saa funda
mentets eller grundmurens bredde. Da meget lange snorer i blæst bøies til
siden, bør de forkortes ved mellemsalinger, hvor det lar sig gjøre. Snoren
føres i saa tilfælde gjennem et indsnit i mellemsalingens planke.
Naar vedkommende entreprenør er færdig med detaljutmaalingen, skal
byggelederen kontrollere den; men herunder bør denne gaa den motsatte vei
med utmaalingen end den entreprenøren har benyttet, for derved opnaaes
bedst betryggende kontrol. For at opnaa nøiagtig utsætning av længdemaal i
skraanende terræng, benyttes maalestang og lod (fig. 2055) og helst ikke maale
baand, da det vil bøie sig.
Før gravningen paabegyndes, maa der om fornødent tages nivellement av
terrænget hvor bygningen skal staa, for at lægge dette til grund for utreg
ningen av de utgravede masser. Til nivellering benyttes nivellerlciJcJcert
(fig. 2056) og nivellerstang (fig. 2057). Er terrænget i det nærmeste horison
talt, er det tilstrækkelig at træffe avtale med entreprenøren for grundarbei
dene om en gjennemsnitshøide, som kan lægges til grund for utregningen av
de utgravede masser. Er terrænget derimot kupert, maa der tages et nivelle
ment. Avstanden mellem tverprofilene bestemmes av terrængets formation og
varierer fra 2—10 meter. Er terrænget meget kupert, lægges tverprofilene
tættere end naar det er mindre kupert. Er det fjeld som skal sprænges bort,
maa tverprofilene i alle tilfælder lægges meget tæt, fordi den høie pris paa
sprængningen kræver en nøiagtigere utregning av massene end ved gravning
og fyldning. Av fig. 2058 og 2059 med tilhørende masseberegning (side 1012)
og nedenstaaende beskrivelse vil fremgaa hvordan man regner ut de utgravede
jordmasser for en bygning, saavel jordmasser over en bestemt planumshøide,
som jordmasser under denne høide.
Fig. 2058 viser et kotert kart (maalebrev) i maalestok 1: 250 med ækvi
distanse = 0,50 m. av en byggetomt med projektert bygning (40x12 m.) som
er angit med punkterte linjer. Bygningen ligger 16 meter tilbake fra gatens
midtlinje og parallelt med denne. Byggetomtens planum ligger paa kote
11,00, altsaa 1,00 meter høiere end gaten. Langs gaten gives skjæringen en
avskraaning av 1: 1,5, og parallelt med denne langs nordvestre nabogrænse
opføres en forstøtningsmur med skraaning 5:1. Under hele bygningens ut
graves 2 meter dyp kjelder.
Fig. 2059 viser de 7 indlagte tverprofiler: 0, 8, 18, 28, 38, 48 og 56,
som er tegnet i høidemaalestok 1 :50, altsaa 5 ganger større end den benyt
tede længdemaalestok. Dette gjøres for tydeiigere at kunne gjengi variatio
nene i høideforholdene. Profilene 0 og 56 er lagt i grænsen mot henholdsvis
parcel 7 og 9 og profilene 8 og 48 i bygningens kortender. Altsaa mellem
profilene 0 og 8 og 48 og 56 blir der en indbyrdes avstand av 8 meter.
64 — Bugge; Husbygningslære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
