Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XI. Malerarbeider - L. Farvestoffer. Av professor dr. Thv. Lindeman - M. Lak eller fernis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
874
Berliner- og pariserblaat er komplicerte jerncyanforbindeiser av dyp tone
og med overordentlig sterk farvekraft. De er ogsaa meget lys- og luftbe
standige, men de taaler ikke alkalier (lutstoffer). Paa grund av sin farve
kraft blir de ofte opblandet med betydelige mængder av indifferent hvitt
fyldstof. De kaldes da ofte mineralblaat.
Koboltblaat og smalte er koboltforbindeiser, dels sammen med lerjord og
sink, dels som silikat. De er smukke blaa farver, som dog fornten i kunst
maleri bar sin største anvendelse til porselænsmaling og i glasfabrikationen.
Man bar ogsaa enkelte blaa kobberfarver som hergblaat og Tcobberlasur.
Den sidste findes ogsaa i naturen, men begge bar mindre anvendelse.
Grønne farver fremstilles mest ved blanding av gult og blaat. Som
nævnt benyttes ber meget kromgult sammen med f. eks. berlinerblaat. Hvis
man imidlertid ber skal faa en ren grøn tone, er det beldig, om man ved
fremstillingen av kromgult sørger for at faa et indbold i den av svovelsurt
bly, likesom det anvendte berlinerblaat maa være absolut syrefrit. Den da
fremkomne tone benævnes silTcegrønt.
Av direkte grønne farvestoffer forekommer ikke mange i bandelen. Enkelte
kromgrønne, som Guignets grønt etc., er kostbare og ikke synderlig smukke
farver. De er imidlertid meget egte og linder anvendelse i glas og porselæn
fabrikationen. Yidere bar man endei kobberfarver, som malachitgrønt og berg
grønt, som er kobberkarbonater, spansJcgrønt, som er et acetat, schweinfurter
grønt og Scheeles grønt, som begge indebolder arsenik. Disse to sidste er
straalende smukke farver, især bar den første en brilliant tone, men paa
grund av deres overordentlig store giftighet maa der sterkt advares mot deres
anvendelse, især da til indvendig bruk.
Som den sidste skal den sorte farve nævnes. Her kommer praktisk talt
kun en eneste i betragtning, nemlig icjønrølc, som er rent fint fordelt kulstof.
Den er et farvestof som i egthet overgaar alle og som likeledes besidder en
overordentlig stor dækkraft. Den linder anvendelse overalt, undtagen hvor
den blir utsat for sterk opbetning. Da forbrænder den som tilfældet er med
alt kulstof, Blandet med f. eks. blybvitt danner den en meget almindelig an
vendt blaagraa farve.
Aarsakene til de forskjellige farvers avvikende dækkraft ved ellers samme
finfordeling bar været gjenstand for meget studium. Man forklarer dette nu
foruten ved stoffenes finbetsgrad især ved forboldet mellem farvestoffenes og
opblandingsmidlets (linolje, limvand etc.) brytningseksponent. Mens saaledes
f. eks. bariumsulfat, som bar en meget liten dækkraft, opblandet i linolje bar
et meget lavt forboldstal, opviser titanbvittet ber det bøieste tal. Det bar
da ogsaa, som nævnt, den største dækkraft.
M. Lak eller fernis.
Lak, ogsaa kaldt fernis, lakfernis, inddeles i to klasser: spritlaJc (fernis),
der er opløsniug av gummier, harpikser etc. i sprit og benyttes til beiser,
samt oljelalc (fernis), som i regelen benyttes paa oljemalte flater. Av lakker
findes mange forskjellige sorter: gulvlakker, møbellakker m. m. og leveres
mat eller blank. r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
