Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XI. Malerarbeider - I. Beis og lasur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
870
Snekkere har meget benyttet anilinbelsen, som betegnes med nøttetræ- og
mahognibeis. Træflaten vætes først, hvorefter den beises, og tilslut strykes
med politur.
Man benytter i de senere aar meget IcemisJce syre- eller røJcbeiser, som gir
en jevn tone og et fint og livlig præg.
Syre- eller røkbeis leveres fra kemiske fabrikker i Tyskland i en række
forskjellige toner og sammensætninger for forskjellige træsorter.
Fremgangsmaaten ved syre- eller røkbeis er følgende;
Først fjernes mulige fettflekker paa træverket ved at vaske med aceton,
hvorefter der vandslipes. Naar flaten er tør, paaføres beisen, som bestaar
av en forbeis og en efterbeis.
Efter beisningen slipes let med en ru fille eller en stiv haarbørste. Hvis
man tilslut vil lakere flaten, saa benyttes dertil speciel mat eller blank lak,
som fabrikkene leverer. Mat lak bør dog helst vælges, fordi beisetonekarak
teren da bedre bevares. Syre- eller røkbeis er vaskeegte.
Oljebeis utføres med tynde oljefarver direkte paa træet og kan være helt
eller delvis laserende. Hvis træmaterialene bestaar av gran og mørkere furu
om hverandre, og man anvender en svak lasur med en fra træet avvikende
tone, kan det anbefaies at tilsætte lasuren litet grand hvitt for at opnaa en
roligere helhetsvirkning. Het hvite vil da gi farven et graalig, delvis dæk
kende skimmer, som mildner overgangen mellem kontrastene i den uensartede
bund. Yed denne fremgangsmaate kan opnaaes en pen virkning, som kan
holde sig længe hvis ikke flatene er utsat for meget slit. Den kan med for
del anvendes som en foreløbig præparering (grunding) av træverk, som først
senere kan males paa sedvanlig maate naar træverket har krympet fra
sig. Ved at raatlakere saadanne flater vil de ogsaa kunne bli varige og
holdbare.
Indvendige snekkerier har dog ofte været behandlet paa følgende maate;
Først oljes flaten én gang, derefter paaføres lasurfarven, Tilslut lakeres
den matt eller blank. Naar træet først er oljet, blir lasuren naturligvis lig
gende som en binde utenpaa og faar derfor ikke den karakter av beis som
den foran beskrevne oljebeis.
Der kræves baade speciel indsigt og erfaring for at utføre finere beis
arbeider paa en helt tilfredsstillende maate.
Lasur er i likhet med beis en farve som ikke dækker og benyttes for at
opnaa en bestemt æstetisk virkning. Betegnelsen lasur benyttes mest i for
bindelse med oljemaling, naar sidste strøk ikke skal dække. Dette opnaaes
ved at sidste strøk gives en noget mørkere farve end understrøket, hvorved
striper efter penselstrøkene blir synlige. Lasur paa oljemaling sees anvendt paa
dører, vinduer, tak, vægger, gulv m. v., forat flatene skal faa mere liv. Foruten
almindelig jevnt paastrøk kan man paa fri haand trække rette eller bølge
formede fine eller grove striper over hele flaten eventuelt med enkelte mere
markerte partier, f. eks. i fyldinger o. 1. God virkning kan ogsaa opnaaes
ved at trække sammenhængende streker og kruseduller med en noget grovere
pensel, svamp, kam e. 1. paa enkelte partier (virkninger som er beslegtet med
gammeldags «kroting»). Lasuren vil virke urolig, hvis den ikke er stemt rig
tig ind i understrøket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
