Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VIII. Snekkerier - B. Dører og porter - 1. Almindelige bemerkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
780
D Dører og porter.
1. Aiminclelige bemerkninger
Yore bygningslove bestemmer at dører som er til at aapne utad mot gate
eller offentlig plads, ikke maa springe mer end 25 cm. ntenfor bygningens
sokkel, medmindre deres underkant ligger mindst 2,20 m. over fortauget.
Hovedindgangsdør skal ifølge Kristianias og Bergens bygningslov ha en bredde
i lysaapningen av mindst 1,25 m., og ifølge Trondhjems bygningslov mindst
1,10 m. Høiden er for Kristiania bestemt til mindst 2,25 og for Bergen
2,20 m. Enhver bebygget tomt skal ha indkjørsel fra gaten med aapning i
lyset av mindst 2,00 m. bredde og 2,50 m. hoide.
Ved sammensatte snekkerier, hvortil dorer henregnes, fordi de bestaar av
flere dele, nemlig ramtrær og fyldinger, maa der under utformningen i særlig
grad haves for øie at veden «arbeider», hvilket ikke mindst gjør sig gjæl
dende i utvendige dører, som paa den ene side er utsat for den varme og
tørre rumsluft og paa den anden side den kolde og fngtige ytre luft. Av denne
grund bør til dørramtrær benyttes trævirke som er tættest mulig og som til
like er retvokset, uten store kvister og løse kvister. Desuten bør træverket
være vinterhugget og det maa være tørret i tørrehus. Hos os benyttes i
almindelighet furu til dører, sjelden gran. Det bedste trævirke til dører faaes
av trær med store dimensioner, som er utvokset og malment. Benyttes kun
malmen av saadant træ og marven gjennemskjæres, vil man faa ramtrær som
i regelen ikke slaar sig. Til ordinære byg benyttes imidlertid ofte trær av
smaa dimensioner, altsaa ungskog, hvorav der skjæres marvplanker til ram
trær, med den følge at dørene slaar sig og faar sprækker (jfr. «De vigtigste
træmaterialer» side 337—340).
. Da der trods bestemte forskrifter maa regnes med at den furu eller
grau som benyttes til dører, kan levne en del tilbake at ønske hvad kvalitet
angaar, bør enhver som vil ha et i enhver henseende første klasses arbeide,
benytte haardere træsorter til dorer end furu, nemlig jellowpine, ek, teak
eller mahogny.
Forøvrig burde jellowpine altid benyttes til skyvedører i tilfælder hvor
dørene ellers pleier at utføres. av furu eller gran, fordi det i de fleste tilfæl
der viser sig at særlig skyvedørene har tilboielighet til at slaa sig, saa de
sitter mere og mindre fast i væggen eller gnisser langs døraapningens kanter.
Yed at utføre fururamtrær, som det sine steder her i landet betegnes, av
«Strips» (engelsk: lægter), d. v. s. den planke hvorav ramtræet skal forar
beides, kloves i flere dele, men i ikke over IV2" bredder og limes efterpaa
sammen «ret mot range», opnaaes at lægtene indbyrdes til en hvis grad op
hæver hverandres tendens til vridning (fig. 1713 A og B), og ramtræet vil i
de fleste tilfælder staa sig bedre. Skal saadan utførte dører ikke dækkes av
oljemaling, vil limfugene i ramtræet bli synlige, hvorfor ramtræet bør fineres
med 3/g" finer av furu.
Fyldingene i utvendige dører bor ikke være meget brede, fordi de trykker
paa ramtrærne naar de sveller ut med den følge at ramtrærnes indbyrdes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
