Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VI. Statik. Fagverk, bjelker, knækning. Nogen eksempler. Av professor dr. ing. Hans H. Rode - B. Fagverk - C. Bjelker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
651
Og høire oplager bélastes med (Rj" -|- R2 "), som uten videre leverer Bog C.
Se fig. 1538.
Man indser umiddelbart at oplagerkræftene kun avhænger av de tre
leds beliggenhet; fagverkets form forøvrig er likegyldig.
Den ene diagonal i parallelogrammet paa og E3 ’ angir trykket i
topleddet; man indser jo ogsaa at A, D og E1 tilsammen maa levere trykket
fra venstre mot høire fagverksdel, mens E2 , Cog B tilsammen leverer trykket
mot venstre.
Efter disse forberedelser kan Cremonaplanen let tegnes.
Er belastningen vertikal, leverer betingelsen IX = 0 like store kræfter
C og D; de betegnes da gjerne som treledbuens «horisontalkraft» H.
Iblandt gjør man det ene oplager bevægelig og lar horisontalkraften op
tages av en strækstang mellem oplagerne; hensigten er at undgaa en muligens
for stor horisontal belastning av underlaget.
C. Bjelker.
9. Aksial paakjending. De hittil betragtede staver var belastet kun med
S S
«aksialkræfter» S, som fremkaldte «aksialspændinger» d= -= resp. =r, hror En
_c -C n
betegner det ved huiler, indskjæringer og desl. svækkede tversnit.
S
Stavstykkets likevegt kræver — som gjennemsnitsværdi dm, men leverer
ingen bestemt fordeling av de enkelte d. Først
ved den med erfaringen noksaa godt overens
stemmende antagelse, at d varierer lineært,
finder man i tilfælde av en centrisk belastning Fi 1539
10. Skjærkræfter. Saasnart staven blir utsat for andre belastninger end
rene (centriske) aksialkræfter, kaldes den gjerne eii «bjelke».
La os f. eks. anta det enkle tilfælde at der virker en kraft Q lodret
paa aksen, en saakaldt « skjærkraft» , som har en tendens til en tverforskyv-
ning, en «avskjæring» av vedkommende bjelkedel.
v < Dersom langs et tænkt snit skjærfastheten
i ikke er stor nok til at forhindre det, vil bjelken
avskjæres langs snittet.
y
Den paa hver enkelt flateenhet av snittet fal-
dende skjærkraft betegnes som «skjærspænding » t.
Man taler ogsaa om «tangentialspændinger»
Fig. 1640.
(virkende tangentielt langs snittet) i motsætning til «normalspændinger» d
(normalt, d. v. s. lodret paa snittet).
Likevegten kræver en gjennemsnitlig skjærspænding
->
->6r-F
C5 — CJm .
r =«
f”
Q
resp. =-, hvor Fn er nettotversnittet.
n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
