Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - III. Bordtak, tækning, snefangere m. v. og takkvister - B. Taktækning - 2. Taktækning med taksten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
587
t
tende sne som er kommet ind paa bordtaket. Det kan bevirke at stenen om
vinteren skaller av paa undersiden og efterhvert helt ødelægges. Ide nord
lige fylker har man tidligere ikke benyttet taksten, men torv og skifer til
taktækning. 1 de senere aar er det imidlertid ogsaa forekommet der nord at
enkelte bygninger er tækket med taksten. Hertil er benyttet falstaksten.
Denne er opfundet i midten av det nittende aarhundrede av de franske
brødre Gilardoni. Falstakstenen kan gi meget tæt tækning. Vinden faar
ikke saa let tak paa den,’ihvertfald ikke paa de store takflater, naar den er
spikret fast med to hakespiker i overkanten (se længer frem). Det menes dog
at i de nordlige fylker og i det hele tat hvor de orkanagtige havstorme fore
kommer, bør taksten ikke benyttes, men en god og særlig tyk skifer, omend
denne efter nuti
dens smak regnes
for at være mindre
pen, saramenlignet
med taksten. For
holdet er at de ra
der av tilhnggen
taksten, ofte kun
XU sten brede, som
støter til vinkelren
der, spildrender og
piper, samt møne
pandene paa møne
og rygger (grater),
let vil rives løs i
storm tiltrods for
Fig. 1392.
at de spikres fast. Av fig. 1392 vil sees hvordan man paa en ældre brygge
(magasin) i Kristiansund N har maattet belaste tækningen med en rund ribbe
i hver stenrad for at holde takstenen fast. Dette viser hvor litet taksten
passer til taktækning paa veirhaarde steder.
Av taksten er der to sorter som benyttes her tillands, nemlig krumsten
(hollandsk form av middelalderlig oprindelse) og falstaksten. Tidligere har
ogsaa været benyttet en flat taksten som endnu sees paa ældre bygninger
(ihvertfald over hele Trøndelagen), som i Tyskland gaar under navn av
hæverhale. Den hører til de ældste takstenssorter man kjender.
Da vore bygningslove ikke godkjender almindelig krumsten som ildsikker
tækning, fordi den ikke tækker tæt nok og derfor ikke beskytter tilstrækkelig
mot indtrængen av gnister utvendig fra, maa bordtaket først forsynes med et
lag asfaltpap, naar det skal tækkes med krumsten. I Kristiania fordres at
saavel bordtak som lægter dækkes med asfaltpap. Asfaltpappen paalægges i
lodrette striper paa bordtaket og anbringes efterhvert som dette færdiglægges
i bredder svarende til paprullens bredde. Ovenpaa asfaltpappen kommer saa
lægtene, hvortil takstenen hakes fast ved en knast som er formet i stenens
øverste ende paa dens underside og som hindrer stenen fra at gli. For at
det vand som kommer ind paa pappen skal rinde av, maa taket forsynes med
to lag lægter. Det første lag anbringes i vinkel til raften og bestaar av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
