Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - I. Tak - 4. Takkonstruktioner - N. Telt og kegletak, taarn og takryttere - 1. Telt- og kegletak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
538
og kegletak med liten heidning væsentlig større sidetryk fra spærrene end
ved steilt tak. Naar taket har liten heidning og særlig uaar det er meget
slakt, føres stolpen i regelen ned til loftbjelkelaget. Herved overføres en del
av takbelastningen til bjelkelaget. I steile telt- og kegletak stanser midtstol
pen høiore op og forbindes i sin nederste ende ved hjælp av tænger med
nogen av takkonstruktionens spærrebind, I regelen vil det ’være enklest at
ntføre telttaket som aastak, altsaa hovedbind med ovenpaa liggende aaser,
kegletaket derimot paa
grund av dets runde tver
snitsform, som spærretak.
I fig. 1255 og 1258 er
vist takkonstrnktionen i et
telttak over et trap
pehus. Rygspærrene støt
ter sig til anlægsbindet, og
de to rygspærrer nærmest
midten er ved foten ind
tappet i stikbjelker som er
forbundet med anlægsbin
dets gulvbjelke (fig. 1261).
1 fig. 1314—1316, hen
tet fra Th. Bohm, Handb.
d. Holzkonstr., er vist plan
med snit av takkonstruk
tionen over midtrummet i
en kirke ved Halle A/S.
Kirken er ottekantet og
der er indlagt spærreho
vedbind for liver ryglinje.
Spærrene er i takets midt
akse indtappet i midtstol
pen eller «kongen», som
den kaldes ved steilere
telt- og kegletak og taarn.
Høit telt- og kegletak be-
Fig. 1320. Domkirken, Trondhjem.
tegnes ofte som hjelm. Kongen er i nævnte takkonstruktion ført ned i høide
med knæbukkens stikbjelker og hviler her i en jernsko, som er formet saadan
at den tillike kan opta de strækstænger av jern som utgaar fra stikbjelkene
(fig. 1314—1316A). De høiere liggende tænger som her utgjør understøttelse
og tverforbindelse i de forskjellige spærrebind, ligger i forskjellig høide. Taket
er utført som spærretak.
I fig. 1317 —1319, som er hentet fra Handbuch d. Architectur, er vist
telttaket over Luther Eestspielhaus i Hannover. Rummet danner en tolvkant.
Taket hviler paa to koncentriske stolperækker med et mellemrum av 6,80 m.,
som danner et (vederlag) i takverket. Gjennem overlysets diago
naler gaar to rygspærrer som hovedbind fra yttervæg til yttervæg. Disse bind
optar overlysets ramme eller svill, hvortil saa de øvrige rygspærrer støter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
