Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - I. Tak - 4. Takkonstruktioner - H. Pulttak - I. Kirketak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
475
I
Jr
CD
-—>
O
£
E
c
Jr
v:
C
(T
£
x
o
Ci)
Q
anvendeise av en fritstaaende stol istedetfor den i fig. 1187 angitte stiver, men
stolen kan selvfolgelig ikke erstatte stiveren, fordi takstolens stivhet- saadan
den er angit i fig. 1188 i det væsentlige beror paa spærrens forbindelse med
gulvbjelke og saksbjelke; men av hensjn til loftets praktiske anvendeise kan
det være nødvendig at utføre konstruktionen saadan.
Fig 1189 og 1190 viser eksempel paa pulttak med henholdsvis spærre og
aastak, og fig. 1191 viser pulttak med hængverk. Fig. 1192 viser pulttak med
mansard.
For enhver av de nu viste konstruktioner gjælder forøvrig i alt væsentlig
hvad der tidligere er anfort for tilsvarende konstruktioner av sadeltak, hæng
verkstak og mansardtak.
I. KirTcetdk.
Kirketaket utføres som oftest i sadeltakform og maa paa grund av den
fri beliggenliet det i regelen har, utsat for vind og veir, konstrueres med
særlig omlm. Der maa saaledes sørges for forsvarlig tver- og længdeavstiv
ning. Konstruktionen blir meget forskjellig, idet der foruten de almindelige
hensjn til egenvegt, snetrjk og takets heidning, særlig maa tages hensyn til
vindtrykket, og om takverket skal være helt synlig fra kirkerummet eller kun
delvis synlig, eller om det skal være avstængt fra dette ved et hvælv eller
bjelkelag. Altsaa i det ene tilfælde maa der i forbindelse med det kon
struktive tages hensyn til den æstetiske virkning, og i det andet tilfælde blir
det konstruktive alene det bestemmende.
De middelalderlige takkonstruktioner som vises tegning av i det efter
folgende, egner sig, hvad detaljerne angaar, ikke at benytte i vor tid, dels
fordi vi bruker furu og gran og ikke som i middelalderen ek, som bedre
taaler de svækkende overbladninger paa «halv ved».
Under henvisning til det foran nævnte kan kirketaket konstruktivt ind-
deles i følgende grupper:
Fig. 1194.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
