Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - I. Tak - 4. Takkonstruktioner - F. Hæng- og sprængverkstak - G. Mansardtak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
469
Fig. 1172.
stivere og den dobbelte spændbjelke slutter sig, hviler
paa en stenkonsol. For hvert takbind er yttervæggen
forsterket av en pillar paa indvendig side og soni er ført
op bak vægstolpen.
Den i fig. 1169 viste konstrnktion kan betragtes som
ntviklet av en trapezformet bukk livori vinkelen mellein
stiveren, s, og tængerne, c, er avstivet gjennein stiverne, b.
Spændbjelken og stiverne, b, er enkle, stiverne, s, og
tængerne, c, er dobbelte. Længdeavstivning opnaaes dels
ved topstiverne under raønsaasen og dels ved rem, stol
per og topstivere under spærresvillen.
I fig. 1170 er spændbjelken erstattet av et stræk
jern og hængstolpen av et hængjern. Forbindelsen mel
lem jernene og mellem strækjernet og stikbjelkene frem
gaar av fig. 1171 aog 1171 b. Støpejernskoen i spærre
toppen er vist i fig. 1152 og 1153. For avstivning mot
sidetrykket fra stiverne er væggene forsterket med pil
larer. Længdeavstiverne maa i denne konstrnktion ske i
form av vindavstivere paa undersiden av bindene.
Gr. Mansardtak.
Saavel av æstetiske som praktiske grunde gives taket
ofte en brutt form, den saakaldte mansard (opkaldt efter
opfinderen Mansart), hvis nederste del gjøres meget steil,
i regelen med omkring 60° beldingsvinkel (v, fig. 1172).
Huset faar derved, æstetisk set, en større og tyngre
masse og loftet kan paa en meget bedre maate end i
sadeltaket ntnyttes til beboelse, idet man derved undgaar
de i sadeltaket generende skraatak i værelserne. Særlig
vil denne takform være heldig for loftbeboelse naar ytter
væggene har knævæg, fordi dobbeltstolens stolperækker,
Fig. 1173.
Fig. 1175.
hvormed de indvendige vægger dannes langs yttervæg- FiS- 11>76-
gene, kommer nærmere disse. Rummene blir derved bre-
dere. I fig. 1173 og 1174 er mansard, henholdsvis uten og med med knævæg,
nærmere illustrert. Vinduene anbringes i særskilte opbyg (takkvister), som
punktert i disse figurer. Knævæggen bør i dette tilfælde ikke overstige vin
dusbrystingshøiden, eller omkring 85 cm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
