Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - I. Tak - 4. Takkonstruktioner - B. Sadeltak uten knævæg - 2. Spærretak med saksbjelke (hanebjelke) - 3. Spærretak med saksbjelke og enkeltstol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
447
I
f *
og 5"X6// tversnit, med indbyrdes avstand av ca. 1 m. ikke gives større fri
længde end 4,5 m. Den øverste spærredel, altsaa avstanden mellem saksbjel
ken og spærrebodet (i mønet), bør ikke overstige 2,5 ra. eller omtrent halv
parten av spærrens største fri længde, hvis spærrens begge fri længder skal
yde den samme motstand mot ytre kræfters paavirkning. (Kfr. nærværende
kapitels punkt 4 om mønsaas.) Dette maal er bestemt dels av hensyn til den’
mindre kraftige understøttelse som forbindelsen mellem spærrehodene yder, og
dels av hensyn til det horisontaltryk som optræder i spærreforbindelsen i
mønet.
Yed meget steile og høie tak kan spærrens fri længde ovenfor saksbjel
ken økes til 3 m. Spærrens dimension bestemmes saa efter den fri længde
den har nedenfor saksbjelken, som altsaa vil bli den største længde.
Maa spærren ha flere understøttelser, kan disse anbringes som fig. 1099
viser, altsaa 2 saksbjelker.
I husbygning beregnes spærrer som fortsætter over flere understøttelses
punkter som bjelker med jevnt fordelt belastning og understøttet i begge
onder.
Saksbjelken kan gives samme dimensioner som spærren.
Yed et symmetrisk takverk med ens belastning paa begge sider betragtes
saksbjelken som fast understøttelse av spærrene, saafremt saksbjelken ikke
kan tænkes at knække; men det behøver man ikke at frygte for, fordi det
aksiale tryk (fra endene) som virker paa den, er forsvindende i forhold til
de tversnitmaal som den faar.
Spærretak med saksbj eike benyttes meget i fritliggende smaa 1 etages
bygninger med loftbeboelse. Saksbjelkene danner det øverste bjelkelag i saa
danne bygninger og kaldes for saksbjelkelaget, hvorover mulig anvendelig plads
utnyttes til tørreloft. Saksbjelken maa i deete tilfælde gives dimension som
passer for et bjelkelag med stubbeloft og den for tørreloft forutsatte tilfæl
dige belastning (jfr. Kristianiaforskrifterne side 302).
Saksbjelken forbindes med spærren som vist i fig. 919—920.
3. Spærretak med saksbjelke og enkedtstol.
Naar saksbjelken blir over 4 m. lang og den ved 3,5 m.s spænd er be
lastet, maa den understøttes. I tversnittet fig. 1100, længdesnittet fig, 1101
og det isometriske perspektiv av takfoten, fig. 1102, og av enkeltstolen, fig.
1103, er vist eksempel paa understøttelse ved enkeltstol, idet løsbindene er
Fig. 1100 Fig. 1101.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
