Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - I. Tak - 2. Takets heldningsvinkel - 3. Takformer - A. Sadeltak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
439
f
Fig. 1064. Fig. 1065. Fig. 1066.
Regnet piskes let ind under skifer og taksten naar taket er slakt, og
snetrykket blir større paa slake end paa steile tak, hvorimot vindtrykket
blir mindre paa slake end paa steile tak. (Ang. belastning paa tak se side 308.)
3. Takformer.
Man kan regne med 3 grundformer for tak over retvinklet grundrids,.
nemlig:
A. Sadéltak.
Fig. 1064—1066 viser sadéltak, som bestaar av 2 overfor hinanden lig
gende plane, brntte eller bøi
ede takflater, som møtes under
en viss vinkel og her danner
møne. Den nederste del av
takflaten, som hviler paa den
væg som løper paralelt med
mønet, kaldes ofte i praksis
for raften eller ogsaa for tak
foten. Betegnelsen raft skriver
sig fra navnet paa de korte
spærrer eller rafter nederst
paa torvtakene (se dette).
Fig. 1067. Fig. 1068.
Sadeltaket begrænses for enderne av en gavl, herav navnet gavlhus.
Sadeltaket er den almindeligste takform saavel for fritliggende som for
gede huser. Til sidstnævnte hustyper, hvis gavler som regel helt eller delvis
Fig. 1069. Fig. 1070. Fig. 1071. Fig. 1072.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
