Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - B. Træforbindelser - 1. Indledning - 2. Befæstigelsesmidler i træforbindelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
357
Før jernet fik den ntstrakte anvendelse som det har faat i vor tid i
bygningskonstruktioner, blev den indbyrdes forbindelse mellem træbjelker m. v.
utført meget omhyggelig ved forholdsvis komplicerte indsnit og nedfældninger
og yderligere styrket med saakaldte dømlinger. Som folge av at man hoved
sagelig var henvist til en saadan direkte indbyrdes forbindelse av de bjelker
m. v. som skulde danne et led i en konstrnktion, hadde man at vælge mellem
en række forskjellige træforbindelser avpasset for de forskjellige kraftpaakjen
dinger. Da man i vor tid har let adgang til jern i forskjellig form og man
paa grnnd av meget hoie arbeidspriser maa benytte enklest mnlige utførelses
maater for hurtig at fremme byggearbeidet, er de træforbindelser som bruktes
før i tiden nu for en del forenklet. Deres antal er ogsaa formindsket, idet
der til de fleste træforbindelser benyttes jern i skjøtene, som enten kun
tjener som middel til forenkling av forbindelsen eller som helt danner for
bindelsen.
Gjennem jernet som forbindelsesmiddel mellem to bjelker vil man i flere
tilfælder, naar skruebolter benyttes og disse ikke faar bøiningspaakjending,
kunne opnaa en større utnyttelse av træets strækfasthet. Det vil saaledes av
beskrivelsen av træforbindelsene fremgaa at træets strækfasthet paa langt nær
kan utnyttes i det «hakeformede rette blad» uten bolter, fordi den motstand
som denne forbindelse kan yde mot de optrædende skjærkræfter paralel træets
faser er forholdsvis liten. Derimot vil man helt kunne utnytte træets fasthet,
naar det faar paakjending paa tryk i længdeaksens retning og likeledes naar
den fritliggeude bjelke utsættes for bøining.
Yed valg av træforbindelse er det imidlertid i mange tilfælder ikke bare
de optrædende kraftpaakjendinger som er det avgjørende, men ved siden derav
ogsaa hensynet til forbindelsens tæthet, saa luften mest mulig hindres fra at
trænge gjennem skjøten. Ofte er det ogsaa kun dette sidste som er det av
gjørende ved valg av træforbindelse.
I alle tilfælder maa hensynet til træverkets fugtighetsgrad spille en viss
rolle, idet nemlig den færdige forbindelse som folge av fugtigheten altid i
større og mindre grad vil være gjenstand for krympning og vridning.
2. Befæstigelsesmidler i træforbindelser
Foruten lim, som benyttes til at forbinde de deler hvorav dører o. 1.
finere bygningssnekkerier sammensættes, benyttes til de grovere bygnings
snekkerier befæstioæl
sesmidler av træ og
jern av forskjellig
form, avhængig av
træforbindelsens art.
Befæstigelsesmid
lene opdeles i:
a) Av træ
Kile, som enten
Fig. 858. Fig. 859.
drives ind i træets \
endeved eller langs denne for at presse de forbundne deler sammen, som
vist i fig. 858 og 859. Kilen utføres av haard og tør furu ofte ogsaa av ek.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
