Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - X. Statik. Murkonstruktioners paakjending og stabilitet. Av professor dr. ing. Hans H. Rode - G. Kuppelhvælv - H. Andre hvælv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
308
staaende altsaa for nær ytre rand, saa kan man rette herpaa ved at sænke
tryklinjen i dens øvre del saa langt som mnlig. Lykkes det paa denne maate
at bringe heie tryklinjen indenfor tilladelige grænser, kan man anse kuppelen
som stabil; hvis ikke, maa den forandres, idet den gjøres tykkere eller gives
en anden form.
Ved utregningen av vegtene Gl og ved spændingsberegningen maa man
ikke glemme at sektoren tilspidses som en kile, saa at bredden avtar fra
motlag til top.
3. Murverkpts manglende strækfasthet erstatter man iblandt paa den
maate, at man omspænder knppelens nedre dei med en eller flere jernringer;
disse kan ligge helt ntenpaa, eller de kan være indmurte eller indbetonerte.
En saadan jernring trækker hver enkelt hvælvblok radialt indover, leverer
altsaa en horisontal strækkraft T. Anskneligst kan virkningen beskrives derhen
at tryklinjene, som ellers vilde træde for langt
ut, ved hjælp av de omspændte jernbaand
presses indover igjen, trækkfis sammen indtil
de folger hvælvmidten; se den punkterte linje
med motlagstrykket (K0) og de tilsvarende
strækkræfter (T0), (T 1 ), (T 2 ) i fig. 759.
Utelates jernbaandene paa en viss stræk
ning, begynder tryklinjen straks at følge sin
tendens til at rykke utover; kommer den for
langt nt, kan man anbringe et jernbaand og
derved faa den til at bøie indover igjen.
Sætter man f. eks. kuppelen paa en verti
kal murring, og ønsker man at forhindre at
denne blir utsat for nogen horisontal belast
ning, saa kan man anbringe en ring, hvis
strækkraft ifølge fig. 760 blir
Fig. 760.
Jernringen tvinger altsaa tryklinjen fra retningen K0 over i den for mur
ringen langt gunstigere retning Y.
Man kan paa samme maate som før for hvælv og motlag opfatte mur
ringen som en fortsættelse av kuppelen, og har da det enkle stabilitetskriterium
at det maa være mulig at angi en fortløpende stabil tryklinje fra kuppeltop
til fundamentsaale. Støter man paa vanskeligheter, saa kan disse altid fjernes
ved forandringer i form eller tykkelser eller ved passende armering.
H. Andre liyælv.
1. Opdeles et tøndehvælv over et kvadratisk grundrids ved to vertikale
diagonalsnit i fire deler, se fig. 761, saa betegnes delene A som valmer, delene
B som kapper.
Et klosterhvælv faaes ved at sammenstille 4 valmer, se fig. 762.
S=—= H . —
a B
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
