Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - X. Statik. Murkonstruktioners paakjending og stabilitet. Av professor dr. ing. Hans H. Rode - B. Kræfters sammensætning og likevegt - C. Spændingsdiagrammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
Momentet av en kraft A med hensyn til en akse faar man ved at projicere
A ned paa et plan «p» lodret paa aksen og ta den projicerte krafts moment
med hensyn til aksens skjæringspnnkt P med
planet:
Er alle kræfter A, B, C, — i en kraftgruppe
parallelle med p, saa blir A = Apr> B = Bpr
O. S. V.
Har gruppen en resultant R, saa er dennes
Jcomponenter Uh summen av de enhelte hræfters a
homponenter, og dens moment om aksen er Uh
summen av de enhelte hræfters momenter. Fig. 730.
C. Spændingsdiagrammer.
1. Paa et element dP av en tversnitsflate F virker en kraft dP =d . dF,
paa hele flaten altsaa summen P = J*d .dF av alle kræfter dP. Beliggen-
—>. heten av resultanten P følger derav at dens moment
med hensyn til en vilkaarlig akse maa være lik
x / i momentet Jx .dP av alle kræfter dP tilsammen, hvilket
ir i / i ,fx •dp u 4.
leverer: x0 = -—^— ; beregnes paa samme maate av-
Fiw 7gi standen y0 fra en anden akse, saa ligger P fast. Er d
en jevnt fordelt spænding, blir P= d . JdF = d . F og
d.fx . dF fx .dF fy .dF . _ ,
x0 = —-—-— = -—~—, y0 = —; angrepspunktet P betegnes da som
tversnittets tyngdepunkt T\ omvendt fremkalder en i tyngdepunktet angripende
P
belastning en jevnt fordelt spænding d= —; eksempel herpaa fig. 724.
Vi vil nu betragte det tilfælde at d akkurat
forsvinder et sted paa tversnitsranden og derfrå
vokser jevnt op til en maksimalværdi for den
motsatte rand; dette tilfælde er av stor vig
tighet, fordi det tilsvarende angrepspunkt P
angir den grænsestilling, som belastningen ikke
maa overskride, dersom d skal ha samme for
tegn overalt inden tversnittet, saa at stræk
spændinger undgaaes.
Foreligger f. eks. et rektangulært tversnit
F = b . 1, hvor d vokser fra nul langs’ venstre
rand til d2 langs høire, saa er den gjennem
snitlige spænding Va. d2 og P = F
. Va <32 .
Paa en stripe dF = 1 . d x i avstanden x fra
x
venstre rand virker spændingen = d 2 . Fig. 732.
M = Apr . a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
