Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - IX. Trapper - A. Trapper i sin almindelighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
IX. TRAPPER.
A. Trapper i sin almindelighet.
Trapper kan utføres av sten, træ og jern eller i en kombination av disse
materialer. De kan ogsaa utføres av beton med eller uten terrazzo e. 1.
Der skilles mellem indvendige og utvendige trapper. Indvendige trapper
kan enten være hovedtrapper eller bitrapper. Til sidstnævnte gruppe regnes
kjøkkentrapper, kjeldertrapper, lofttrapper o. 1.
Enhver trap bestaar av optrin, d. v. s. den lodrette del av trinnet, og
indtrin, den horisontale del av samme. Bloktrin kaldes trin som i sit tversnit
er hele og ikke er sammensat av flere deler.
En uavbrutt række av trin enten beliggende mellem første og sidste op
trin i trappen eller mellem første optrin og avsatsen (hvileplan, repos, podest)
kaldes trappearm eller trappeløp. Trapper med et stort antal trin eller med
høie optrin, eller trapper hvori man vil undgaa sving, forsynes med hvileplan.
Den del som begrænser trappetrinnene paa ytre side og som tillike
tjener til trinnenes befæstigelse og understøttelse, kaldes for trappesvill (vange),
idet den svill som ligger nærmest trappernmmets midtpunkt, kaldes forsvill
(forvange) og den anden vægsvill (vægvange).
Dels til beskyttelse og dels til støtte for bekvera gang i trappen an
bringes et rækverk. Den øverste del av rækverket, som haanden føres efter,
kaldes haandlist.
Det rum hvori trappen er anbragt, kaldes trappehus eller trapperum.
Trapper med trappearmer som kun fører i én retning, kaldes rette trapper
i motsætning til 1, 2 og 3 ganger brutte trapper, som forandrer sin retning
og i de fleste tilfælder er forsynt med hvileplan. Er saadanne trapper forsynt
med svingtrin istedenfor avsats, kaldes de for svingtrapper. ’
Faar trappen en cirkelrund eller elliptisk form, kaldes den for vindetrap
(vindeltrap). Hviler trinnene paa hverandre i vindetrappens centrum, kaldes
den for vindetrap med spindel. I det ene tilfælde blir altsaa vindetrappen
aapen og i det andet tilfælde hikket.
Yed større trappeanlæg benyttes ofte dobbelttrap, som enten begynder
med én trappearm fra hvis hvileplan den fortsætter toarmet, eller den-begynder
toarmet og avsluttes med én arm.
Stigningsforholdene i en trap maa være bekvemme, og de bestemmes i
det væsentlige efter trappens øiemed som hovedtrap eller bitrap. Optrin og
indtrin maa staa i et bestemt indbyrdes forhold. Betegnes saaledes (fig. 678)
optrinnets høide med o og indtrinnets bredde med J saa er en almindelig
benyttet regel
2 o -|- J = 60—63 cm.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
