Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VIII. Etageadskillere - 7. Korshvælv - f. Utførelsen - g. Dimensionering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
efter og som han flytter med sig og benytter ved utførelsen av hvert lag i kappen.
Foruten at tjene som skablon vil denne formbue ogsaa kunne gjøre nytte
som understøttelse av teglstenslaget indtil dette er sluttet i kappen, idet den
indstilles i teglstenslagets forkant for let at kunne fjernes. Formbuen som
er stilbar i forhold til spændvidden, er for endene forsynt med et beslag som
den hviler paa i gjeiringsribben og i skjoldbuen (eller i slidsen for denne).
I hvælvaksene anbringes ved litt større hvælv ogsaa en fast formbue som
underlag for den flytbare formbues ene ende, idet den anden ende hviler paa
formbuen i gjeiringen. Denne hvælvmaate, den selvstændig murte gjeirings
libbe med -paafølgende lagvis indspænding av svalehaleformede kapper eller
gjeiringsribben murt i binding med saadanne kapper, er en
overlevering fra en tid da murhaandverket stod særlig høit,
og man faar haabe at arkitektene og murmestrene ogsaa hos
os tar den op igjen, men det vil koste en del arbeide, for det
er vel ikke for meget sagt at der for tiden findes faa norske
murere som kan mure hvælv paa frihaand. For muring av
sfæriske kapper opgives mureren hvilken radius som skal
benyttes, og eventuelt «stikkets» høide. Som før nævnt Fig. 672.
letter det muringen naar kappene gives bueform.
Den nederste flik i hvælvkappen utføres med horisontalt utstukne tegl
stenslag, eller hvor der er profilerte ribber, utføres denne bedst sammen med
ribbene av huggen sten som fig. 663 og 67 0 viser.
Fig. 671 viser et korshvælv med kuleformede kapper og 1 X IVs stens
gjeiringsribber som springer 1/% sten over ytre hvælvflate, og hvis venstre
halvdel er antydet muret i svalehaleform og hvis høire halvdel er antydet
muret dels med teglstenslagene paralel skjoldmuren og dels muret med ring
buer. Denne variation i bindingen blir ikke benyttet uten i dekorativt øiemed.
Svalehaleformen er nemlig den almindeligste. Den nederste del av kappen,
fliken, er tegnet med utstik av de enkelte teglstenslag. Flikene kan ogsaa,
som før nævnt, utføres av huggen sten, Evorpaa fig. 672 yderligere viser
eksempel, idet der i dette er forutsat at hvælvkappene med sin gjeiring løser
sig ut mellem skillebuer. Altsaa man har i dette tilfælde én motlagsten for
fire sammenstøtende skillebuer med kapper.
g) Dimensionering.
Smaa korshvælv gives i regelen ikke forsterkede gjeiringer
Gjeiringsribbens
tykkelse
Gjeiringsribbens
bredde
Spændvidde Kappeues tykkelse
Indtil 6 m V2 sten
V2 sten i toppen
1 sten i motlaget
1 sten
1—IV2 sten
1 sten
IV2 sten
6—9 m.
Angaaende paamuring korshvælv se «Brudfuger», side 67.
paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
