Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VIII. Etageadskillere - 1. Tøndehvælv - 2. Kappehvælv (stikkapper)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
234
og dels av konstruktive grunde for at skaffe plads til vinduer eller andre
aapninger. Stikkappen kan være horisontal, stigende eller faldende formet
efter en cylinder-, kegle- eller kuleflate. Som
regel utføres stikkappen samtidig med hoved
hvælvet. I fig. 563 er vist en horisontal cylin
drisk stikkappe over et kjeldervindu. Stikkappen
kan i skjæringslinjen mellem kappen og hvælvet
enten forsynes med en helt selvstændig bue eller
en bue som er muret i binding med hvælvet,
/
\ /
/
\ /
/
I
l
\
\\I
/
/
/ \\
/ \
Fig. 665.
som vist i horisontalprojektionen i fig. 563. Skal hvælvet spækkes, er sidst
nævnte utførelsesmaate at foretrække. I fig. 564 er vist eksempel paa stigende
tøndehvælv. Tøndehvælvet betegnes ien grundplan som fig. 565 viser.
2. Kappehvælv (stikkappen).
Kappehvælvets buelinje er en flat cirkelbue med en buehøide (pilhøide)
som ikke er under Vs av spændvidden. Dens hvælvflate er en del av den
rette cylinders halve overflate
Kappehvælv utført av teglsten er det hvælv som hittil har faat størst
anvendelse i alle slags b
nemlig let at utføre, tar
liten plads og egner sig
til overhvælving av store
rum, idet kappene for
nemlig spændes mellem
jernbjelker, som fig. 566
viser eksempel paa. For
åt kappen skal faa liten
konstruktionshøide, gir
man den liten spænd
vidde, som regel ikke
over 1,25 m., og dens
tykkelse gjøres Va sten.
bygninger, særlig til overhvælving av kjeldere. Det er
I rum som skal dæk
kes av kappehvælv mel
lem jernbjelker, vil I
bjelkene som regel komme
til at hvile med sin ene
ende paa yttervæggen og
med den anden paa
den bjelkebærende • indre
væg. Dette blir nemlig
den korteste spændvidde.
Samtidig opnaaes en
Fig. 666.
tverforankring av bygningen. Hvor
følge derav I-bjelker av forholdsvis
er det fordelagtig at dele op rummets
med ovenpaa liggende bjelker, idet
spændvidden er meget stor og som
høie profilnummer vil bli nødvendig,
guivflate i et system av bærere (dragere)
der lægges en større eller 2 mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
