Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VIII. Etageadskillere - A. Etageadskillere av I-bjelker eller armerte ribber, dels med plater av støpemasse og dels av teglsten - 1. Helt ildfaste etageadskillere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
224
ved forholdsvis store spænd. Jernindlægget eller armaturen, som bestaar av
rundtjerns-bærestænger med ovenpaa liggende fordelingsstænger av 5—8 mm.
tykkelse i en indbyrdes avstand av ca. 20 cm., maa lægges i platen paa den
plads hvor det kan opta strækspændingen, altsaa nedenfor den nøitrale akse,
1/s av platetykkelsen eller ien avstand av Ve fra underkanten. Bærestængene
lægges i vinkel til I-bjelkene. Fordelingsstængene har til opgave at fordele
belastningen jevnt paa bærestængene.
Lægges armaturen i en saadan plate bøiere op, f. eks. i midten, vil den
bli utsat for tryk og gjør ingen nytte.
For at jernet skal bli ombyllet med cementmurbruk og derved beskyttet
mot rustdannelse, maa det ikke ligge nærmere underflaten end 2 cm.
Bærejernenes dimensionering og indbyrdes avstand fastsættes ved beregning
paa grundlag av spændvidde og belastning.
Naar jernstængene skal skjøtes, sker det kun ved at lægge dem med
saakaldt omskjøt, i en længde svarende til maskenes, og ber surre dem sammen
med jerntraad. I krydset raellem bære- og fordelings
stænger surres ogsaa med jerntraad.
CEMEMTMURBRUK-
For at skaffe motlag for platen langs tilstø
tende murvægger utspares under disses opførelse en
„ slids av 3 tegdstenslags bøide og Va stens dybde.
Fig. 541. , B
Som bevis paa hvilken betydning jernindlægget
spiller i saadanne plater som er utsat for bøining, skal nævnes resultatet av
forsøk som er gjort med to betonplater, hvorav den ene hadde jernindlæg den
anden ikke. Begge plater var av samme dimensioner, murbrukblanding og
spændvidde nemlig 1,50 m.
Betonplaten uten jernindlægget brast ved en belastning av 660 kg/m.2,
hvorimot platen med jernindlæg først viste brud i støpe- gulvbelæg-
massen ved en belastning av 8000 kg./m.2 Jernind
lægget, som bestod av 13 mm. rundtjernstænger, taalte
dog fremdeles belastningen.
Yed forskjellige forsøk er det konstatert at beton
med jernindlæg bærer benimot 12 ganger mere end beton
uten jernindlæg.
GULVBELÆG-
Fig. 642.
Monierplaten kan ogsaa lægges i bøide med I-bjelkens overkant som fig.
541 viser, hvilende paa en konsollignende paastøpning langs, nederste flens,
hvorved opnaaes større bøide i rummet og en lettere etageadskiller. I dette
tilfælde er bjelken beit indstøpt resp. indpudset paa undersiden. Gulvet
kan belægges med 2 cm. tyk asfalt, hvis det passer til rummets anvendelse.
Konstruktionen kan ogsaa utføres som fig. 542 viser, idet monierplaten
lægges paa et vinkeljern som er klinket fast til bjelken. Derved opnaaes dog
ikke saa ildsikker konstruktion som i fig. 541, ti bjelken er ikke beskyttet
mot ildens paavirkning. Begge eksempler passer for lagerbuser eller lignende
bygninger.
Fig, 543 viser en etageadskiller uten 1-bjelker. Istedet er benyttet
armerte ribber med molersten (se dette) indstøpt mellem ribbene. Molerstenens
størrelse er avbængig av etageadskillerens konstruktionsbøide. Fordelen ved
denne etageadskiller fremfor de foran nævnte er at den er meget let og er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
