Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - V. Diverse materialer og konstruktioner - 4. Stenens formbehandling og hensynet til belastning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
205
C’
(J.
C
(D
f
~C
L
c"
C
£
4. Stenens formbehandling og hensynet til belastning.
Man maa nøie iagtta at gi stenbygverket den karakter som stenen iflg.
sin natur betinger. Ethvert materiale kræver nemlig sin særegne saavel
hoved- som detaljbehandling.
Den haarde og grovkornede granit, som er
vanskelig at bearbeide med verktøi, fordrer de store
forhold og den grove utformning.
Den finkornede granit, som er lettere at be
arbeide, er det naturlig at gi mindre dimensioner
som bygningssten og en finere utformning.
Den fete og bløte klæber, som ofte er beheftet
med fine glasstik, maa faa en anvendelse som avviker
fra de haardere og fastere stensorter. Klæberen Fig. 493.
sees derfor ogsaa brukt i smaa blokker i vægflatene
og fint utformet saavel i profiler som i ornamental behandling. Den lag
dannede gneis og kalksten og ikke mindst sidstnævnte som ofte har sterkt og
tæt markert lagdannelse, maa ikke detaljeres paa samme maate som de mere
Fig. 496.
Fig. 494.
homogene stensorter. Saaledes nævnes eksempelvis at vandnæse paa hænge
plater ofte ikke passer til saadan sten. Vandnæsen maa i tilfælde erstattes
av en skraanende underflate paa platen.
1 fig. 494 og 495 er vist eksempler paa buer av sten og vindusindfatning
i raakopfacader fra «the castle» i Edingburgh.
lar sig forøv*
rig ] vanskelig
tilhugge paa
grund av den
delvis spidse
form de faar.
En meget
bedre løsning
viser fig, 497
og 498.
I fig’ 499 er
vist eksempel
Yed kvaderbuers utførelse maa man undgaa de smaa stener, flikstener,
langs den ytre buelinje (fig. 496). De tar sig ikke særlig godtrut og
Fig. 496,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
