Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - V. Diverse materialer og konstruktioner - K. Monier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
K. Monier.
Med monier menes cementens og- jernets forening til et legeme. Det var
parisergartneren Monier som bragte denne konstruktion til praktisk anvendelse,
idet han begyndte at lage blomsterpotter av jerntraad indstøpt i cement
murbruk. Efterhvert som han fik forstaaelse av materialets store fasthet,
utvidet han anvendelsen derav til vandbeholdere og bassænger. I 1867 fik
han sit første patent. I 1878 tok han patent paa jernbeton, idet dog jernet
av ham kun blev benyttet til at fremstille den ytre form av vedkommende
bygningsdel, altsaa rent dekorativt. Han hadde ikke kjendskap til de statiske
forhold, hvorfor han ikke helt ut kunde utnytte materialet i konstruktionene.
Imidlertid blev Moniers idé tat op paa forskjellige hold og utviklet videre.
I 1892 opfandt saaledes Francois Hennebique en plate- og soilejernbeton
konstruktion for utførelse av hele huser, som gik under navn av Hennebique
systemet. Senere er der kommet til en flerhet forskjellige jernbetonkonstruk
tioner, som alle nu med ett ord kaldes «jernbeton» (se dog nedenfor). Dette
sammensatte materiale utnytter cementens trykfasthet og jernets strækfasthet.
Cementen og jernet har omtrent samme utvidelseskoefficient, og jernet beskyttes
av cementen mot rustdannelse. Paa grund av disse egenskaper har jernbeton
faat stor anvendelse saavel til bærende konstruktioner, søiler, plater (se etage
adskillere), hvælv og tak som til ventilationskanaler, særlig hvor disse staar i
forbindelse med ytterluften, f. eks. i luftsamlekanaler under yttertak i tilslutning
til deflektorer. De fungerer ogsaa som ildfaste koustruktioner og benyttes
med fordel til skyllekar, bassænger o. 1. Jernbetonkonstruktioner er lette,
kan gjøres hurtig færdig og er forholdsvis billige, Naar dette materiale i
en bygning benyttes til skillevægger, til plater mellem jernbjelker eller til
kanaler o. 1. og ikke som led i et helt bærende konstruktionssystem, kaldes
det som oftest fremdeles for monier.
Monier bestaar altsaa av et skelet utført av rundtjernstænger som an
bringes krydsvis, idet stængene forbindes med jerntraad i krydsene. Skelettet
indstøpes i cernentbruk.
Som eksempel paa moniervæggers bæreevne skal nævnes resultatet av
nogen forsøk foretat ved prøvningsanstalt.
En væg av 3,50 m. spændvidde, 3,50 m. høide, 3 cm. tykkelse, jernskelettet
bestaaende av 6 mm. tykke jernstænger med 80 mm. maskestørrelse, for hver
10de stang indlagt en 10 mm. stang i horisontalretning, og de horisontalt
løpende stænger (bærestænger) bøiet opad, saaledes at væggen var helt frit
bærende, blev prøvebelastet med 10000 kg. uten at vise nogen synkning eller
bøining til siden.
Et andet eksempel;
Yæggen 4 m. spændvidde, 2,5 m. høide, 3,5 cm. tyk, 5Vs mm. tykke jern
stænger med 60 mm. maskestørrelse, og bærestængene git bøining opad, blev
belastet med 10 000 kg. uten at vise nogen forandring.
Det er sjelden at en enkelt moniervæg gives bærende funktion, idet
den som regel benyttes ut fra rent praktiske hensyn, særlig i rum hvor der er
fugtig, f. eks. i samlekanaler som nævnt ovenfor. Ved hjørner i monier
11 — Bugge: Husbygningslære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
