Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - III. Murkonstruktioner - H. Grundarbeider - 4. Grundmur og fundament - g. Fundamentering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
I denne forbindelse skal nævnes at byor nyt hus opføres direkte ind til
gammelt, kan det bli nødvendig at understøpe brandvæggen i det gamle hus
naar denne ligger høiere end brandvæggen i det nye hus.
Fig. 365.
viser sig nødvendig at gi en banket av almin
delig beton stor høide, over 50 cm., bør den
utføres i jernbeton; ti baade blir dette i
almindelighet billigere som følge av den mindre
kubikmasse beton og utgravning samt væsentlig
mindre underklædning som den lavere konstruk
tionshøide i jernbeton betinger, og dertil kom
mer at ved bankettens mindre konstruktions
høide tillike undgaaes at formindske resp. svække
tykkelsen paa et event, under banketten liggende
bæredygtig tyndt jordlag.
Det kan ogsaa tænkes at grunden er saa
bløt eller uensartet sammensa.t, at belastningene
fra samtlige vægger i bygningen maa overføres
til grunden gjennem en under hele kjelderen
sammenhængende jernbetonplate.
Det ligger som før nævnt utenfor rammen
1 tilfælde grunden er uensartet sammensat og banketten
derigjennem blir utsat for ujevne paakjendinger eller gjennem
ujevnt fordelte belastninger faar ujevn paakjending, utføres
den av jernbeton, som har stor bøiningsfasthet i mot
sætning til beton uten jernindlæg, hvis bøiningsfasthet er meget
liten. Naar jernbeton benyttes, kan ogsaa bankettens kon
struktionshøide gjøres meget liten. I det hele tat hvor det
Fig. 866.
av nærværende arbeide at gi utførlig beskrivelse av jernbetonens konstruk
tions og statiske forhold, hvorfor herom henvises til specialliteraturen. Jfr
Bjørnstad og Frost, Jernbeton.
Fundamentering kan ogsaa ske ved anbringelse av en flaate av træ under
forutsætning av at grunden til stadighet holder sig fugtig, ti ellers vil den
raatne. Flaate benyttes imidlertid sjelden i vor tid, ti gjennem den armerte
betonplate opnaaes en jevnere trykfordeling og et sikrere fundament. Flaate,
som er vist eksempel paa i fig. 366, utføres av 4 paralelt med grundmuren
løpende langsviller, som kun behøver at være skaaret paa 2 sider og som i
saa tilfælde lægges med sin flatside ned. Avstanden mellem langsvillerne er
0,75—1,00 m. Ovenpaa langsvillerne lægges tversviller i indbyrdes avstand
av 1,25—1,50 m. hvorpaa kommer et plankedække av 3" å4" tykkelse. Der
pakkes forsvarlig med lere eller endnu bedre med beton mellem svillene. Den
indbyrdes forbindelse mellem de enkelte deler maa av hensyn til fugtigheten
ske med dømlinger (trænagler). Hvor to mure møtes, blir langsvillene i den
ene mur til tversviller i den anden. Flaaten maa ligge noget under laveste
vandstand og under kloaken for til stadighet at holdes fugtig; ti blir træ
verket i flaaten liggende tør, vil det som nævnt med tiden raatne.
Da det vil føre for langt her indgaaende at beskrive de i en arkitekts
praksis sjeldnere forekommende dybdefundamenteringer som altid over-
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
