Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - III. Murkonstruktioner - H. Grundarbeider - 2. Tørlægning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
I
vil kjeldergulvets resp. tørlægningsgrøftens dybdebeliggenhet være bestemt
herav. Tørlægningsgrøfter gives et fald av mindst I : 200 til hovedkloak.
Hvor avløp til hovedkloak ikke kan faaes, føres vandet til grøft, elv, sjø eller
et meget grovt gruslag. For kontrol av lange grøfter bør kontrolkmnmer
anlægges paa passende steder, særlig i kryds og forøvrig i ca. 50 m, indbyrdes
avstand. Hvis man vil gjøre en grnnd som bestaar av kviksand, kviklere,
vaat lere o. 1., til god byggegrund, maa den tørlægges til en dybde som svarer
til en dybde av 1,5—2,0 m. under fundamentene. Dette kan imidlertid kun
opnaaes hvor der kan skaffes avløp for vandet.
Ovenfor er nævnt at foruten almindelig tørlægning av tomten, kan desuten
og samtidig foretages særskilt tørlægning av de bygninger som opføres paa
tomten, eller kun av bygningene. Ligger de tidligere omtalte tørlægnings
grøfter mindst 10—15 m. fra bygningen og
der er sterkt tilsig av dagvand, utføres saadan
særskilt tørlægning av bygningen. Er tomten
ikke tørlagt, maa bygningen tørlægges langs
grundmurene (jfr. grundmure). Tørlægning
som anbringes direkte mot en grundmur, bør
ikke komme lavere end dennes bund eller funda- Fig. 335. Fig. 336.
ment for at undgaa underspyling (fig. 333).
I fig. 334—336 er vist eksempler paa profiler av tørlægningsgrøfter for tomter
I fig. 334 er vist en forholdsvis billig tørlægningsgrøft som meget benyttes
til tørlægning av tomter og bygninger. I bunden er flate stener reist paa
høikant, derover et lag langspon for at opta slam som kan følge med over-
vandet, saa grov sten og tilslut finere sand eller
grus. I fig. 335 er vist benyttelse av kloakrør
som dog sjelden forekommer og som ved hver skjøt
er forsynt med et hui paa oversiden og her
beskyttet med en sten. Tilsigende vand render
ind i røret dels gjennem disse hui og dels gjennem
skjøtene. * Paa sidene og umiddelbart over røret
er lagt stener til beskyttelse av røret. Forøvrig er
paafyldingen. som i fig. 334.
I fig. 336 er vist benyttelse av to tørlæg
ningsrør (drænsrør), som lægges med et litet mellem
rum mellem hvert rør og her dækkes med mose,
forat slam ikke skal føres ind i røret. Forøvrig
Fig. 337.
gjøres paafyldingen som vist ide andre figurer. Rørenes diameter, som er
2"—3", og deres antal bestemmes efter vandtilsigets størrelse.
Fig. 337 viser profil for tørlægning av grundmur paa fjeldgrund. Der
utsprænges i ca. 30 cm, bredde utenfor grundmuren. Bunden i den utsprængte
grøft cementpudses og gives fald av 1 : 100 til kloak. Naar cementpudsen er
tør, lægges kult i grøftene, idet de par første stenlag herav maa lægges ned
med forsigtighet for ikke at beskadige cementpudsen.
Tørlægningsledninger utført av kloakrør bør ikke renspyles naar de ligger
i løst jordlag, fordi den sterke tilstrømning av vand bevirker at dette presses
ut gjennem skjøter og huller og herigjennem senere render tilbake i rørene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
