- Project Runeberg -  Husbygningslære : murmaterialer, murkonstruktioner, træmaterialer, trækonstruktioner, jernkonstruktioner m. v., statik, byggeledelse, heise- og transportindretninger /
103

(1918) [MARC] Author: Andreas Bugge With: Hans H. Rode, Thorvald Lindeman - Tema: Woodworking, Architecture and Construction
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - III. Murkonstruktioner - B. Puds paa væg, tak og gulv - C. Lister (gesimser) av teglsten - 4. Baandlist (gurtgesims) og motlagslist (kämpfergesims, vederlagslist) - 5. Sokkel, sokkellist (sokkelbaand) i teglsten - 6. Vindus- og dørindfatning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

111
ø
Ekserapler paa pudsede baandlister sees i fig. 271 og 272 og spækkede i
fig. 273—276.
Motlag kaldes som før nævnt den del av murverket som en bue eller
hvævlfot liviler paa. Dette kan utformes med en list, som ved hvælv kan
trækkes langs hele motlaget og kaldes for motlagslist (fig. 66).
5. Sokkel, sokkellist (sokkelbaand) i teglsten
Enhver bygning forsynes med en sokkel fra ter
ræng og et stykke op paa væggen, mindst svarende
til den høide som bygningsloven bestemmer for isole
ringslagets høidebeliggenhet over terræng, nemlig
30 cm. Forøvrig er det æstetiske hensyn som er
bestemmende for sokkelens høide, idet denne bør staa
i et visst forhold til bygningens høide. Sokkelen
danner bygningens fot og bør som saadan springe
uoget frem foran mur- resp. puds- i
livet. Sokkelen utføres enten av tegl
sten og pudses eller
spækkes, eller utføres
av huggen sten for
bedre at beskytte den
nederste del av væg
gen mot vandskvæt
fra gate eller fortaug.
Paa indebyggede for
retningsgaarder med
sammenhængende lys
grav foran kjelder
vinduene sløifes ofte
Fig. 277. Fig. 278. Fig. 279.
sokkelen, da denne i det nærmeste kan sies at være upaakrævet i dette tilfælde.
Foruten sokkel forsynes ofte en bygning med sokkellist eller sokkelbaand,
Ogsaa her gjælder hvad
der er sagt under «Baand
lister» om lister paa utven
dige murflater.
Fig. 280. Fig. 281.
6. Vindus- og dørindfatning
Vindusaapninger forsynes foruten med saalbænk ofte
med overstykke (fordakning) og en omramning som til
sammen kaldes indfatning. Saavel indvendige som ut
vendige døraapninger kan utstyres med saadan indfatning,
men dog selvfølgelig uten saalbænk.
f. eks. hvor der er sokkel
etage. Fig. 277—282 viser
eksempler paa sokkelløs
ninger.
Fig. 282.
• srsiT-o-b

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 5 01:47:42 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/husbygning/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free