Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - B. Mosaik- og terrazzo - III. Murkonstruktioner - A. Murvægger - 9. Murbinding (murforbandt) - c. Blok-, kors- og munkebindings anvendelse - 10. Murvæggers benævnelse - 11. Mure som støter til hinanden eller krydser hinanden - a. Mure som møtes i ret vinkel og danner et hjørne (vinkelmur)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
41
Tænker man sig en kraft virker lodret paa murlivet (fig. 35), kommer
kun overbindingen av de enkelte stener i murens tykkelse i betragtning. Da
overbindingen er ens i de to bindinger, kan de i dette tilfælde likestilles.
I en bygning opstaar tryk i murens længderetning, mest gjennem over
hvælving av aapninger og tryk i murens tverretning, mest gjennem buer og
hvælv som er spændt mot muren.
Efter hvad der netop er nævnt kan ved disse kraftpaakjendinger med like
stor fordel begge bindinger benyttes.
Naar murverkets fasthet skal bestemmes, spiller
imidlertid de forskjellige sorter binding ingen rolle; ti \X\
fastheten reguleres med teglstenskvaliteterne i forbin- X. \
deise med de materialer hvorav murbruket sammensættes.
Dertil kommer at man lar et murverk kun opta trykspæn- -bjelkelag
ding, idet dets trykfasthet er meget stor, hvorimot
dets fasthet forøvrig er liten (se murbruk og tilladelige
spændinger). -hetage
10. Murvæggers benævnelse.
I en murbygning skilles mellem utvendige og
indvendige vægger. Indvendige vægger deles desuten -bjelkelag’
op i bjelkebærende og ikke bjelkebærende vægger.
Med bjelkebærende vægger menes vægger som bærer
bjelkelagenes bjelker eller gulvbjelkene. Man kalder
ogsaa indvendige vægger for skillevægger og skille
rumsvægger, idet med sidstnævnte betegnelse særlig
menes vægger som ligger mellem to runr og ikke til
rum paa den ene side og f. eks. korridor paa den _
n r r -bjelkelag
anden side.
Den utvendige væg kan opdeles i: grundmur og
facademur. Under grundmuren kommer ofte som -kjelder
særskilt fundament kun en banket (fig. 36).
Disse vægger kan delvis danne fritstaaende
mure, som da nærmest betegnes pillarer, eller de kan
støte Sammen i ret vinkel, og de kan krydse hin-
BANKET-
anden under rette og skjæve vinkler. Fig. 36.
11. Mure som støter tii hinanden eller krydser hinanden.
a) Mure som møtes i ret vinkel og danner et hjørne (vinkelmur)
Fig. 37. i et og samme lag løpere og bindere.
3 — Bugge: Husbygningslære
Det forutsættes at det er to utvendige vægger som møtes
paa denne maate. Eølgende er at bemerke ved saadanne mures
binding:
I et og samme lag blir der løpere langs den ene og bindere
langs den anden murflugt, altsaa i det utvendige hjørne møtes
Bindingen opnaaes paa den maate at de indre murflugter
vekselvis danner gjennemgaaende fuger (fig. 37).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
