Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 4. Gulve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
<
Bearbeidelsen maa ikke vare for længe; thi da
svækkes Pudsen.
Man kan ogsaa drysse lidt tør Cement paa
Gulvet under Rivningen.
Enkelte Steder bruger man ogsaa at fugte
Cementgulvet med sur Melk og rive det glat med
en Zinkplade.
Efterat Gulvet er færdig pudset, maa det flere
Gange om Dagen oversprøites med Vand i mindst
8 Dage.
Det bør ikke tages i Brug, før det er 14 Dage
å 3 Uger gammelt.
c. Asfalt-Gulve (Asfalt-Estrik).
Asfalt-Gulve egner sig fortræffelig paa Steder,
hvor der er megen Fugtighed, hvad enten denne
skriver sig fra Grunden eller fra Overvand ved
hyppig Rengjøring etc.
De anvendes saaledes i Kjældere, Kjøkkener,
Badeværelser, Fjøse etc. samt udvendig til Gaards
pladse, Portindkjørsler, Fortouge og Veidække.
Til Overdækning af Hvælv er ogsaa Asfalten
fortrinlig for at gjøre disse vandtætte.
Er et Asfalt-Gulv anbragt i en Kjælder for at
hindre Fugtigheden i at stige op fra Grunden, saa
sættes Asfaltlaget i Forbindelse med Grundmurens
Isolationsskikt.
Man har to Slags Asfalt, nemlig den naturlige
og den kunstige eller tyske.
Sidstnævnte bør ikke benyttes, da den ikke er
i Besiddelse af den fornødne Holdbarhed og Tæthed,
idet den bliver sprød og skjør, medens den natur
lige Asfalt altid bevarer sine udmærkede Egen
skaber.
Gulvlægningen udføres paa en noget forskjellig
Maade, eftersom man skal danne en Kjørebane eller
et almindeligt Gulv.
Vi skal først behandle sidstnævnte Tilfælde.
Som Underlag for Asfalten anvendes enten et
.10—15 cm. tykt Lag Beton eller et dobbelt Mur
stensgulv, dannet af to paa hinanden liggende Flad
skikter.
Af disse to Fundamenteringsmaader er übe
tinget førstnævnte at foretrække.
Bruges Murstensgulv, saa lader man Fugerne i
øverste Skikt helst være aabne, forat Asfalten kan
fylde samme og derved binde fastere til Gulvet.
Er Underlaget dannet af Beton, saa maa denne
være aldeles fast og tør, førend Asfalten paa
stryges, hvorfor man maa vente hermed i mindst
4—5 Dage eller om nraligt endnu længere.
Det er nemlig en overmaade vigtig Betingelse
ved Asfalt-Gulve, at Underlaget for Asfalten er
tørt; thi ellers vil den tilstedeværende Fugtighed,
naar den kogende varme Asfalt paaføres, forvandle
sig til Damp, der fremkalder Blærer og Ridser i
Asfaltdækket, hvorved dette bliver af liden Hold
barhed.
Asfalteringen kan derfor, naar den foregaar
under aaben Himmel, kun udføres i tørtVeir. Det
maa heller ikke være koldt, naar dette Arbeide
finder Sted. Temperaturen bør ikke være under
-f 5° R.
Der er saaledes flere Vanskeligheder forbundne
med Lægning af Asfalt-Gulve end med Cement-
Gulve; thi sidstnævnte kan foregaa under al Slags
Veir, idet her Tilstedeværelse af Fugtighed netop
er fordelagtig.
Asfalten smeltes i særligt dertil indrettede
Kjedler af Jernblik eller Støbejern.
Disse Kjedler placeres saa tæt ved Arbeids
stedet som muligt, forat Massen ikke skal afkjøles,
idet den bæres hen til Gulvet.
Kjedelen maa være saaledes indrettet, at ikke
Flammen slaar op i samme, og at Røgen føres bort
gjennem et Rør.
Man bruger derfor bærbare Kjedler af stærkt
Jernblik, hvis Rist ligger 10 cm. over Jorden og
26 cm. under Kjedelens Band.
Laaget kan hensigtsmæssig forsynes med en
opstaaende Kant, hvorved man har bekvem Anled
ning til at tørre og opvarme Sand.
Smeltning af Asfalt i en almindelig aaben
Gryde, placeret over nogle Stene, bør aldrig til
lades, da Massen let kan komme i Brand.
Asfalten slaaes itu i nævestore Klumper, der
kastes op i Kjedelen. Der tilsættes 5—6 Procent
Goudron, hvorved forstaaes et Kunstprodukt, dannet
af Jordolie og Trinidad-Asfalt. Goiidronen (Jord
beget) slaaes ligeledes i smaa Stykker, før den
kastes op i Kjedelen.
Asfalten og Goudronen smelter nu sammen og
koges saa længe, indtil gulgrønne Dampe begynder
at stige op. Herved fjernes den tilstedeværende
skadelige Mineralolie.
Derefter blandes den kogende Masse med grov
kornet, skarp og aldeles jordfri Sand, der kastes op
i smaa Kvantiteter ad Gangen og røres om, ind
til Massen bliver tyk og grødagtig. Den hele
Sandtilsætning udgjør ca. 60 Procent, regnet i
Vægt.
Massen er nu færdig til at bruges og bæres
i smaa Jernspand hen til Gulvet, hvorover den
I begge Tilfælde maa man paa sædvanlig
Maade under Betonen eller Murstensgulvet anbringe
et 10—15 cm. stampet Sandlag eller i Mangel lieraf
et Fundament af stampet Smaasten af mindst 8 cm.
Tykkelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
