Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Bjælkelagene eller Etageadskillelserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Pilen bør være mindst V2O? og Hvælvene mures
med Gement. Skinnernes fritliggende Længde bør
ikke overstige 3 m.
Ovenpaa kan man bagmnre med Sten eller fylde
med Béton, saa der dannes en jevn Flade. Her
paa kan man efter Behag anbringe Stengulv eller
Trægulv.
Vælges det sidstnævnte, saa fylder man først
paa tør Grus eller Ler, hvorpaa lægges Træunder
lag, de saakaldte Tilfarer, hvorpaa Gulvplankerne
spigres. Denne Maade anvendes meget i Tyskland.
I Paris bruger man ikke at fylde med Ler eller
Sand, men anbringer nogle Gibsklodser ovenpaa
Bagmuringen som Underlag for Tilfarerne. (Fig. 132).
Saaledes kan man paa
en letvindt Maade f. Ex.
skaffe overhvælvede Kjælder
rum.
Skal man anvende Jern
baneskinner uden at slåa
Hvælv mellem dem og altsaa
ikke fremstille noget ildsik-Fig. 132.
kert Loft, saa kan man lægge Skinnerne i 1,5 m.
indbyrdes Afstand. Imellem og lodret paa disse
anbringes Planker paa høi Kant, hvilende paa
Skinnefoden, og i indbyrdes Afstand 0,7—0,9 m.
(Fig. 133).
Fig. 133.
Paa Plankerne kan man da spigre Gulv og Un
derloft, ligesom Stubbeloft kan anbringes imellem
paa sædvanlig Maade.
Er Spændvidden over 3 m., og man fremdeles ønsker at
benytte Jernbaneskinner, saa maa man bolte
2 sammen med Foden mod hinanden, saa-
ledes som Fig. 134 viser.
En saadan dobbelt Skinne faar en 3
Gange saa stor Bæreevne som en enkelt og
kan benyttes op til 5 m. Spændvidde.
Denne Methode bruges dog sjelden nu ;’
thi den kræver megen Boltning og falder der-
for kostbar.
Skinnernes Ender bør indmures
fast i Muren mindst 30 cm. og her
Fig. 134. hvile enten paa en Granitblok eller
paa en tilstrækkelig stor Støbejernsplade, forat
Trykket kan fordeles jevnt paa Muren.
For at beregne Bæreevnen gaar man ud fra
Fundamental-Formelen for Bjælker, der er frit un
derstøttede i begge Ender og jevnt belastede:
hvor P er den jevnt fordelte Belastning i kg.
1 = Længden i cm.
S = den største tilladelige Spænding i kg.
pr. cm2.
Vi omtalte foran under Træbjælker, at den
neutrale Axe ligger i Midten, og at e derfor har
Værdien-^- .
T
Udtrykket — kaldes Modstandsmomentet og kan
betegnes med Bogstavet W, altsaa
Den største tilladelige Spænding kan for Smede
jernsbjælker sættes til 750 kg. pr. cm2 (altsaa 10
Gange saa stor som for Furutræ).
Indsættes denne Værdi af S, faaes
Vil man have 1 udtrykt i m. istedetfor i cm.,
saa divideres med 100, altsaa:
I P er ogsaa indbefattet Bjælkens eller Skin
nens egen Vægt.
Vil man have denne særskilt for sig og lade
P’ betyde den extra Belastning, som Skinnen faar
at bære foruden sin egen Vægt, saa kan man alt
saa, naar denne Vægt betegnes med G, sætte:
eller P’ = 60 . -~ G .
Exempel: Har man en Skinne af 10,5 cm.
Høide, saa sees af foranstaaende Tabel, at dennes
Modstandsmoment W er = 96 og dens Vægt =
24,8 kg. pr. m. Er Længden = 3 m., saa kanen saa
dan Skinne altsaa taale at bære en Belastning ligr
Lægger man nu f. Ex. Skinnerne paa 1 m. ind-
T
VbP.l = S.-,e
T = Trægliedsmomentet.
e = den mest spændte Fibers Afstand fra
den neutrale Axe.
Vs P . 1 = S. W
Vs P . 1 = 750 . W .
P. I=B. 750. W
= 6000 W
6000 W
"" " 1
w
P = 60.-y-
P’+G=6o.-^
F = 60 . -r- 3 . 24,8
= 1920 -f- 74 = 1846 kg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
