Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Murene eller Væggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
paa, at der flnder en god Sammenslutning Sted, saa ingen
aabne Fuger opstaar me Hem Bétonlaget under Murene og La
get over den øvrige Del af Granden.
Naar Bétonlaget er færdigt og tilstrækkelig hærdnet, saa
anbringer man ovenpaa samme et lVa—2 cm. tykt Lag Asfalt
for fuldstændig at sikre sig mod opstigende Dunster og Gas
arter. Dette AsfaJtlag maa strække sig over det Hele, altsaa
ogsaa paa de Steder, hvor Murene kommer. Ovenpaa Asfalt
laget lægges et 4 cm. tykt Sandlag, hvorpaa Kjældergulvet
kan anbringes af forønskede Materialier. Skal der være Træ
gulv i Kjælderen, saa tilraades ovenpaa Sandlaget at anbringe
et Lag Infusoriejord. Vi skal senere hen nærmere omtale dette
nye Stof, som i den senere Tid har tiltrukket sig megen Op
mærksomhed og faaet adskillig Anvendelse i Husbygnings
kunsten i Udlandet." Her i Landet er det saagodtsom ukjendt.
Kjældermurene kommer umiddelbart ovenpaa Asfalten og
maa gjøres aldeles vandtætte, saa ingen Fugtighed kan trænge
udenfra ind, hverken Grundvand eller nedsynkende Regn- og
Snevand. Dette sker paa ovenfor beskrevne Maade ved Anbrin
gelsen af et vardtæt Lag Puds paa Murens ydre Side eller endnu
bedre en Beklædningsmur, saa der bliver Luft omkring Murene.
Fig. 13 viser nærmere denne Anordning med Bundisola
tionsskikt.
Fig. 13.
Under saadanne vanskelige Omstændigheder bør ogsaa
selve Grundmuren mures i Cementmørtel eller god hydrau
lisk Kalk.
Bétonlaget mellem Fundamenterne kan sprænges itu ved
Tryk af Grundvandet nedenfra opad, hvis Laget gjøres for
tyndt, og Grundvandet har stor Høide over Underkant af
Bétonlaget. Man maa derfor paa Forhaand nøiagtig under
søge høieste Grundvandstand og i paakommende Tilfælde
anstille Beregninger. I Ludvig Klasens «Handhuch der Fun
dirungs-Methoden» staar opgivet følgende Formel til Brug for
denne Slags Beregninger:
Bogstaverries Betydning er følgende :
H = Høiden i m. af Grundvandspeilet over Bétonlagets
Underkant.
k = Bétonens absolute Fasthed i kg. pr. m 2(80 000 kg.)
Vægten af 1 m 3Béton varierer efter, hvad Slags Puksten
man bruger i Blandingen. Benyttes ituslagne Murstensstykker,
saa veier Bétonen 1500 å 1600 kg. pr. m 3 (specifik Vægt 1,5
å 1,6); men har man istedet naturlig Smaasten eller Grus,
bliver Vægten 2000 å 2500 kg. (specifik Vægt 2,0 å 2,5). Bé
tonens absolute Fasthed er efter 14 Dages Forløb med foran
nævnte Blandingsforholde 80 000 kg. pr. m 2.
Har man f. Ex. en 10 in. bred Grundgrav, og man be
dækker samme med et 60 cm. tykt Bétonlag, saa kan dette
efter 14 Dages Forløb taale Trykket af en Grundvandshøide
saafremt Bétonens Vægt er 2 000 kg. pr. m 3.
Denne Maade at isolere paa bliver selvfølgelig temmelig
kostbar. Man kan anslaa Udgifterne til Kr. 16,80 pr. in2,
altsaa ved en Bygning paa 200 m 2Grund-
areal til 200 X 16.80 = Kr. 3 360,00.
Noget billigere kan man komme fra det
ved istedetfor ovennævnte Bétonlag at an-
rw- j vende omvendte Kappehvælv af haard
ttvcelv brændt Mursten (Klinkere), muret i Cc-
ment. Disse Hvælv, som altsaa vender
Krumningen ned for at kunne modstaa
Vandtrykket, spændes mellem Giundmurens
Fundamentbanketter, der gjøres af Béton
som foran beskrevet. Pilhøiden omtrent Vio
af Spændvidden. Ovenpaa Hvælvet pudses
med Asfalt eller Cement, hvorpaa kommer
et Lag Sand og derefter det egentlige Kjæl
dergulv. Denne Isolationsmethode koster
ifølge Schmølcke Kr. 7,65 pr. m 2. Den
falder altsaa meget billigere end Béton
isolationen.
Asfalt
4. Laftestene
Ved enkelte simplere Bygninger
-f^Lr- af Træ, hvor der ei skal være Kjæl
der, sløifer man ofte for Økonomiens
Skyld den sammenhængende Grundnrur og lader
istedet Huset hvile paa enkelte murede Pillarer
eller saakaldte Laftestene. Ovenpaa disse anbrin
ges Sviller, hvorpaa Gulvsvillerne kammes. Af
standen mellem Laftestenene maa ikke være større,
end at Svillerne med Sikkerhed kan bære den Be
lastning, de faar.
Barakkerne paa vore Exercerpladse fundamen
teres paa denne Maade. (Laftestenene bliver her ned
gravede i Jorden 62 cm. eller tiljast Grund, om denne
skulde ligge dybere, og gjøres saa høie over Jorden,
at Undersvillerne hæves 16 cm. over Grunden).
Va b 2G. h + Va k. h 2
H ~ V» b 8 g.
b = Bétonlagets Bredde i in.
h = Do. Tykkelse i m.
G = Vægten af 1 m 3Béton (i Gjennernsnit 2000 kg.)
g = Do. cl m 3Vand = 1000 kg.
Vb . 102 2 000 . 0.00 + Va . 80 000 . O,eo2
H = " Vs. ioJ . looo : ~ I>w m ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
