Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagtprøver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
maa dette ikke regnes for feil, nåar hundens fremstød sker paa be
faling.
6) Sekundering. Det maa aldrig lægges en hund til last,
at den sekunderer straks den faar øie paa den staaende hund uanset
afstanden, seiv om den anden staar falsk (se under kapitlet: Se
kundering). Heller ikke, at den blir staaende urokkelig sekun
derende, indtil der er skudt over konkurrenten. Rører denne paa
sig eller begynder at avancere, har den sekunderende hund ret til
at afbryde sekunderingen og seiv gaa frem til den anden eller
gjenoptage sit søg selvstændig, hvis den har merket, at vildt er i
nærheden. I modsat fald bør den søge op mod den hund, der mar
kerer. Hvis hunden ikke sekunderer paa langt hold, maa den faa
gaa op til standen; men ikke forbi den staaende hund. Den maa
ikke nærme sig denne i front; men bagfra eller slaa en bue bag
den. Under ingen omstændighed maa den herunder genere den
anden eller støde vildtet. Staar den i fare herfor, kan føreren
bremse den; men dette betyder altid et minus, større eller mindre,
for hunden. Dommeren maa afgjøre, hvilken af hundene skal
avancere eller reise vildtet. Det er risikabelt og uheldig at lade to
hunde, og navnlig nåar de ikke kjender hinanden, faa gaa frem
paa fod sammen, og det er heller ikke jagtmæssig. Seiv
den bedste hund kan i saadant tilfælde komme til at forløbe sig.
Ingen hund maa løses for umiddelbart at skulle sekundere en an
den, som den, seiv i baand, ser staa for vildt. Mod denne regel er
der paa de svenske prøver i sin tid syndet grovelig (og muligens
ogsaa andensteds).
7) Ved skuddet skal hunden lægge sig eller bli’ staaende
indtil jægeren taler til den. Det bør dog ikke lægges den til last,
at den bruger sine øine og følger de flygtende fugle foråt merke
sig stedet, hvor de gaar hen, seiv om den herved flytter lidt paa
sig eller sogar springer tilside, nåar den kun ikke ruser efter. Fal
der en skudt fugl lige paa den eller en anskudt falder paa kort
hold, vil jeg som dommer eventuelt bære over med, at hunden
apporterer straks, men dette afhænger af forholdene.
Har den en konkurrent ved siden, vil misundelsen tændes i
dens bryst, og seiv en ellers rolig hund kan da komme til at gjøre
brud paa de strenge regler. Men bedre er det, at hunden forhol
der sig afventende til førerens forløsende ~apporte" lyder.
8) Apportering finder sted paa kommando. Hunden har
seiv merket sig, hvor fuglen faldt og iler med størst mulig fart
til stedet og griber sit bytte. Findes dette ikke straks, vil den
kloge hund give sig tid, nøie søge efter spor og ikke rende for
styrret rundt for at tåge veir. Føreren har her lov til at retlede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
