Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagt paa skogsfugl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
indunder høifjeldet. Her kan staa enkelte store graner eller furu,
og marken er bevokset med vidje, ener og dvergbirk, hvori fuglen
trykker bra. Hertil kommer det bedste af alt — den lette, herlige
fjeldluft, den kjølige temperatur og manglen paa myg og fluer paa
denne aarstid. Insektmængden og den trykkende varme, der ofte
i august raader i de lavere liggende regioner, kan gjøre jagten til
en hel pine og bringe sveden frem i stride strømme, noget som
virker udmattende paa mange.
Jo længer det lider ud paa høsten, des mindre tilbøielig bli’r
baade stor- og orfugl til at trykke eller springe undaf for jæger og
hund; de ta’r nu gjerne til vingerne ved den mindste mistænkelige
lyd, og i oktober, november skyder man ikke mange skogsfugl for
staaende hund.
Det lykkes bedst i sterk vind, nåar fuglen ikke kan høre skarpt
paa grund af suset i trærne, ligesom vinden af og til hjælper hun
den til at faa tæften af selve fuglen paa noget længere hold.
Ser man paa denne aarstid hunden markere i lyngen, gjør man
rettest i straks skudberedt at søge op i den retning, den gaar. Bra
gende vingeslag vil snart forkynde, at fuglen har anet uraad. Ofte
sidder den paa denne aarstid i træ og holder dér i bedste tilfælde
kun for halsende hund.
Enkelte stille, varme soldage kan man ogsaa i vintermaanederne
komme ind paa skogsfugl, der trykker paa snebar mark, mest hø
ner, men dette hører dog til de mer sjeldne tilfælde.
Paa denne tid opholder hanerne sig meget i top, og hønen, der
ligger enkeltvis nede paa marken, bør neppe skydes, seiv om den
ikke er fredet.
Hvor jerpen (tetrao bonasia) findes talrig, vil hunden ofte ta’
stand for det tomme sæde eller paa foden af denne fugl. Jerpen
gaar mest omkring paa marken, men den trykker kun i træ, og ved
den mindste mistænkelige lyd flyver den fra bakken.
Har man nu ikke hørt eller set den lette, tror den mindre øvede
jæger i de fleste fald, at hunden, nåar han ser den staa paa foden,
har stødt en stor- eller orfugl. I august svarer jerpen sjelden paa
lok eller lokker seiv, og man kan gaa dagevis og faa mange kuld
op uden at høre dens langtrukne, pistrende lokketone. Nærmer man
sig træet, hvor fuglen er slaaet ind, høres et hurtig gjentaget, meget
svagt: pit, pit, pit, pit, og umiddelbart derefter flyver fuglen ud; i
træet kan man næsten aldrig faa øie paa den, seiv om man har sét
indslaget, og den flyver ud paa den modsatte side af den, hvor jæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
