- Project Runeberg -  Hund og jæger : den staaende hunds dressur og brug paa jagt i Norden /
127

(1921) [MARC] Author: C. M. Pay - Tema: Hunting and wildlife
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagt paa skogsfugl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

127
}
I sin bog „Fem Uger i Finland" gjengiY Otto Reedtz Thott en
russisk generals udtalels.er: „At man overalt i Finland fandt nogen
lunde rigeligt Fuglevildt, men at det ikke nyttede at gaa efter det
med staaende Fuglehund paa anden Tid af Dagen end mellem 11
og 2. I Sverrig søger man Fuglen fra 6 Morgen til 11 Middag og
fra 2 til Solnedgang, thi Fuglene forholde sig der rolige i Middags
stunden og afgive altsaa liden Fært for Hundene. Dette bekræfter
mine Udtalelser om, at der (i Finland) fandtes Fugle og det rige
ligt, men at de ikke „rroede", som Svenskerne sige, hvilket kom
af de lokale Forhold; thi der fandtes ikke Mark, hvori Fuglene
kunde skjule sig saaledes, at de troede sig sikre for Hunden og
vore Øine".
Denne udtalelse af baron Thott er fuldstændig rigtig; hvis skog
bunden er bar, trykker ikke tiur og orfugl, seiv om skogen seiv er
aldrig saa tæt. Fuglen ser baade jæger og hund ind under trærne,
springer undaf og letter; den tætte overbevoksning gjør, man i de
fleste fald kun hører den. Med en øvet hund kan der imidlertid
ogsaa i saadant terræng skydes skogsfugl.
Den gode skogshund bør være baade paagaaende og forsigtig
paa samme tid. Dette lyder som et paradox, men jeg vil forklare
min mening ved et eksempel:
En af de hunde, jeg har brugt i skog — en pointer af „Diana
P
." afstamning — styrtede frem paa fuglens fod, som om den vilde
drive flygtningen tilveirs med det samme; men hvergang fuglen
gjorde en stans, laa hunden udstrakt langs bakken. Idetsamme fug
len saa igjen sprang frem, fulgte hunden straks efter i fuld fart.
Felgen heraf var, at fuglen ikke fik tid til at bugte, og ved at springe
frem et stykke til siden af min pointer fik jeg i de fleste tilfælde
ialfald se et skimt af fuglen og slængt et skud efter den.
Skuddet maa gaa, seiv om De ikke ser fuglen idet den letter.
De skal simpelthen skyde efter lyden eller de duvende grene.
En øvet norsk skogsfugljæger, fabrikeier Y., fortalte mig engang
om sin skydning paa fugl i skog, nåar den gaar op i skjul af trærne.
Hvis marken skraaner nedover, skyder han første skud efter lyden
eller grenenes bevægelse, sænker derefter bøssemundingen og sæt
ter andet skud noget under det første. Det omvendte, hvis terræn
get skraaner opover i den retning fuglen Hyver; denne følger nem
lig markens helding. Y. paastaar at han oftere har fældt fugl i
andet skud, seiv om den har været ganske usynlig i affyringsøie
blikket.
Naar en storfugl løfter fra bakken i skjul af granbaret, saa man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 08:12:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hundog/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free