Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagt paa skogsfugl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
<-
Hge vildt med den stigende forstaaelse af dets store betydning for
jagten i Norden fremdeles bevares for de kommende slegter.
Jagten med staaende hund paa skogsfugl er en herlig idræt, og
nåar den er en lukket bog for kanske de fleste jægere, saa skyldes
dette sikkert mindre mangel paa lyst til at befatte sig med den end
mangel paa brugbare hunde, særlig passende for jagt i skog, og
uden hvilke den ikke giver et til anstrengelsefne svarende udbytte.
Mange norske rypejægere har aldrig skudt en tiur eller orfugl for
sin hund, seiv om de i aarevis har drevet jagt, eller de har ialfald
kun ganske leilighedsvis fældt nogle faa fugl af nævnte arter.
I Finland er forholdene noget anderledes, idet tiur, orfugl og
rype dér maa søges omtrent paa samme steder, desuden er rypen
dersteds ikke talrigere end orren, saa særlig jagt paa den kun fin
der sted i enkelte trakter.
Grunden til at kun et mindretal af jægere driver skogsjagt med
staaende hund er altsaa for det første, at de almindelig brugte en
gelske hunde, der passer bedst ved jagt paa raphøns og rype, ikke
egner sig særlig for skog. Undtagelser gives, men de er sjeldne.
Dertil kommer, at skogsjagten er betydelig mere anstrengende end
anden jagt; den stiller desuden store fordringer til ens skydefær
dighed og kjendskab til vildtets vaner og opholdssteder.
I Norden har kun de færreste jægere a’nledning til at holde to
sæt hunde: de holder sig til modehunden : pointer eller setter. De
engelske hunde mangler ikke næse, men de mangler som regel
anlæg for skogsjagt. De er for flygtige og vil helst søge fuglen med
høit veir (se herom, hvad der er skrevet i kapitlet: Valg og kjøb åf
hund). Dette er ogsaa det rigtige paa aabent felt, men duer ikke
i skog. Hvis fuglen ligger langt fra det sted, hvor man støder paa
dens fod, bli’r det en ren slump at finde den, da hunden ikke kan
dra’ nytte af vinden.
For det meste skal det derfor en længere tids arbeide med
hunde af ren „engelsk l< afstamning, før de kan bli’ gode skogs
hunde — og de bli’r det kun, hvis endel naturlige anlæg og intel
ligensen er tilstede.
Hunde, der som unge har vist tilbøielighed til at ta’ sporet, nåar
deres herre kommer væk fra dem, vil benytte denne tendens, nåar
de kommer i skog; dette bør man itide være opmerksom paa. En
saadan hund vil, lig en støver paa harens nattefod, kunne ta’ mange
timer gammel fod af fugl, og — hvis næsen er første klasse —
sikkert følge den flere hundrede meter i krumninger og bugter paa
en varm soldag — en egenskab, der er ganske uvurderlig paa saa
dan jagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
