Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagt-dressuren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
ta’r fast stand paa varm fod uden at turde gaa frem, seiv ikke om
jægeren gaar paa og opmuntrer hunden til at følge.
Imidlertid springer rypen i vidjen eller raphønen i potetesgræsset
eller roemarken og letter kanske udenfor skudhold. Denne over
drevne forsigtighed hos hvalpen er oftest kun tilstede i begyndelsen,
og dette er for en dyd at regne i modsætning til at hunden i hid
sighed ryker saa sterkt paa, at den kommer langt foran jægeren og
bringer fuglen op udenfor hold.
At en hund gaar rask paa foden efter springende fugl kan være
en dyd. men kun nåar det sker sammen med jægeren.
Men en hidsig hund glemmer gjerne at dens herre er med, og
da er den forsigtige at foretrække, thi dennes feil kan lettere rettes.
Viser hunden sig for ivrig i standen og vil frem til fuglen efter
at ha’ staaet en kortere tid, eller soger den at snige sig indpaa,
sæt da snoren paa den — om fornødent med pig-baandet — og
straf ethvert forsøg med kraftige ryk.
De engelske dressører bruger ikke pisk, som de mener gjør
hunden haandsky, men med snoren og det fornødne taalmod kuer
de den stiveste hund.
Men, siger en af mine læsere, nåar hvalpen nu hverken trækker
an eller staar, nåar den som min „Pan" beruset af jagtiver og den
første tæft glemmer sin herre og sin lærdom og raser over marken,
drivende alt levende foran sig under sit afsindige løb? Hvad saa?
Ja, dette er unegtelig et mindre morsomt tilfælde, og det ind
træffer desværre med ikke saa faa hunde.
De engelske professionels siger, man ganske rolig skal lade
hvalpen rase ud, og den maa faa jage saa længe den orker; den
skal nok tilslut stagge sig og ta’ stand; men disse folk har tiden
for sig, vildt i masser, og dertil anser de ingen hund for umulig,
nåar den kun har to egenskaber; næse og jagtlyst.
Opgaven bliver nu at toile den unge hunds jagtlyst, og holde
den indenfor de rette grænser. Og jeg har set eksempler paa at
unge hunde siet ikke kunde bringes til fornuft; vildskaben steg
gradvis. Seiv om de jo nok omsider stod for den trykkende fugl,
holdt de kun standen ud i nogle faa sekunder — saa gik den
vilde jagt.
Et godt emne bør jo helst snart vise at det fortjener navn af
~staaende hund", men vildskaben kan ogsaa være et udslag af
overdreven livslyst. Saa maa dressurlinen paa fyren. Helst bør man
ha’ en øvet hund til at finde vildt, hvorpaa denne kaldes af og
hvalpen føres frem til fuglen i snor. Naar man saa ser den har
sikker tæft, befales „down" og den tvinges i bakken med üblide
ryk. Hvis hvalpen ikke paa denne maade og ved den ældre hunds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
