Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anmærkninger af Udgiveren - Fire Skiemte-Digte. Zille Hans Dotters Gynaicologia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Fire Skiemte-Digte osv. 345
hvilken jeg havde saadan Afsmag udi, at jeg ikke engang knnde
finde ringeste Fornyelse i at hyre det allerziirligste Vers. Jeg
lceste vel undertiden Latinske Vers, men ikke uden naar jeg blev
tvungen dertil, jeg lcest dem ikke faa meget for den Fornstyelse,
jeg havde deraf, som for at profitere i det Latinste Sprog: Ligefom
de Syge, der maa drikke beeste Sager hver Dag, ikke faa meget
fordi det smager dem vel, men fordi Doctoren siger, det er fundt.
Men faaledes er Menneskenes Humeur, at de undertiden faaer
Lyst igien til det, de tilforn ikke har kundet lide; thi man for
nstyes ved Forandring paa Studeringer, ligefom Jorden ved For
andring paa Sceden. Jeg var allerede 30 Aar gammel, fstrend
jeg nogen Tid tog mig fore at skrive et Vers, omendstistnt jeg
levede paa et Sted, hvor der er saa god Forraad paa Poeter,
som paa Fluer i September-Maaned; da det ligesom tordnede
hver Dag for mine Bren med lutter Vers, og jeg hyrde den heele
Stad var ncesten bleven omskabt af Mennesker til Poeter, tog jeg
mig fore at vilde gistre et Forfstg med at skrive Vers, paa det jeg
ikke altid stnlle vcere en ledig Tilhorer. Jeg begyndte da fyrst at
giyre et Forfstg med en Satyre, hvori jeg tog mig fore, at imitere
den 6 Satyra i luvenali, og er samme ogfaa tilligemed nogle
andre Satyrer for nogen Tid kommen for Lyset. Faa Dage der
efter, da jeg havde faaet denne Satyre fcerdig, foreviste jeg den
til een af mine Venner, fom fagde, at jeg havde en god Geist,
men at jeg ikke vel havde iagttaget Reglerne; thi der var baade
Klygt og Fynd i Materierne og Ordene, men undertiden stoed det
fstrst, som skulle have staaet sidst, og det sidst, som stulle have
staaet fstrst. Samme viste mig ogsaa Reglerne udi den Danske
Poesie, hvilke jeg ogsaa bedre iagttog, naar jeg siden havde Lei
lighed til at skrive saadant. Omsider, da jeg havde giort nogle
fmaa Exercitier, hvilke ginge mig temmelig lykkelige af, tog jeg
mig fore at skrive det bekiendte Comifle Poema, som endnu lceses,
og opregnes saa godt som uden ad, bande af Svenske og Tydske,
hvilke af Begierlighed til at lcese dette Vers har lagt sig efter det
Danske Sprog."
„Da jeg var nu endelig frelst fra denne Heede, og dette Had
efterhaanden faldt bort, som Per Paarses Historie (thi saa kaldtes
det Skrift) havde forskaffet mig, begynte jeg at meditere paa andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
