Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 147. Rotten og Døden - 148. Tvende Gedebukke stanges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
veegrede sig vel ikke for at døe, men besværede sig alleene der-
over, at saadant blev den forkynder uden foregaaende tilstrække-
lig Kald og Varsel. Døden soreholdt ham da, hvor ilde hans
Klageinaal var grundet, og sagde: Min gode Gliriusl Du
haver naaet saa hoy Alder, som nogen Rotte: Du seer dine
Medbrødre nu paa een, nu paa en anden Maade dagligen at
omkomme, du seer Kattenhver Dag i Huset, og siger dog,
at dig ingen Advarsel gives om at døe. Rotlen kunde intet
dertil svare, og derpaa villig gik til Døden.
Fabelen lærer-, hvor nbefvyede Mennesker ere at protestere mod
Dødens uformodentlige Ankomst, da de dog hver Time paa Dagen see
for Dyne- Ting, som advare dem derom, og at de derfore ideligen boe
staae reysefcrrdige, og beredte til at tage Afsked med Verden. "
148. Fabel.
Tvende Gedebnkke stanges.
Tvende Gedebukke, som passerede for de største Philo-
sophi i Skoven, geraadede engang, skiondt for«en ringe Ting,
udi en saa heftig Tvistighed, at de fodrede hinanden Ud til
Eenekamp. Et Faar-, som saae dem at stanges, nærmede sig
da til dem og sagde: Skammer J Eder ikke? J, som holde
Eder selv for store Philosophi, og som formaae andre Dyr at
styre deres Affectee, at lade see saadan llsnldkosmnenhed Ge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
