Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
De var naadd op paa et høidedrag med fri
utsigt. Tilvenstre strakte øen sig i lange, grønne
bølgelinjer mot de blaa sund, havet skimtet man
saavidt i sydøst. Længst tilhøire stod skogen tæt
og mørk mot horisonten. Foran den laa
myrstrækninger og england og lyste i aftensolen.
Landeveien løp mot syd mellem hvite, velstelte
smaahuser med have om.
Nu dukket kirken frem bak asketrærne, tæt
foran graafjelds nøkne, runde top. Og der, mot
skogranden, skimtet Per Hjelm prestegaardens
sorte tak og et lystig vajende flag mellem
løvkronene.
Borka øket farten, Amandus smeldte med
svøpen, og vognen svinget ind paa en myk,
græs-grodd vei, ret ind i en gylden verden, for det
gjennem Per — kveldsolen laa paa og blændet
for synet.
Der kom lyse skikkelser imot ham. Først en
liten pike, springende av alle kræfter. Og hun,
den høie, ranke med haaret som en glorie mot
aftenhimlen, det var Rakel!
«Jeg kom først!»
«Eva, lille Eva!» Per Hjelm bøiet sig ned og
løftet hende ind i vognen, mens Amandus sagtnet
farten, han og Borka var vant til disse
mot-tagelsesscener.
«Velkommen Per!»
«Goddag Rakel!»
«Gud ske lov vi har faat dig hjem, du har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
