Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 28 —
Forholdet mellem dem var i det hele stivt og
tvungent paa grund av Welhavens strid med hendes
nærmeste slegt, og Camilla Wergeland satte selv
hele sin stolthed ind paa, at Welhaven ikke skulde
gjætte hendes følelser:
„Jeg havde svoret at være stor og sterk; thi jeg
skammede mig saa over mit eget Kjøn."
„Min Kjærlighed grænsede paa den Tid til etslags
Tilbedelse", tilstaar hun i dagboken fra 1833. Ingen
art av jordisk nød kunde naa op til Welhaven,
trodde hun, — „saaledes hævede han sig over Alt,
hvad der omgav ham".
Imidlertid blusset kampen mellem de to partier op
paanyt.
I november 1834 kom Norges Dæmring, og alt
i februar 1835 offentliggjør provst Wergeland sit
Forsvar for det norske Folk, hvori han retter et
knusende angrep paa Welhaven.
Welhaven er fremtraadt „med en Superlativitet
af Stolthed, en Hjerteløshed, en Ufølsomhed, en
Frækhed, der ikke overgaaes af noget . . han er en
Forræder mod Fædrelandet i Ord, en aandelig
Vandal".
I sit hjerte har Camilla Wergeland æret Wel
haven som et „høiere Væsen" under denne
voldsomme feide. Han blev for hende en skjøn,
uforfærdet ridder Georg, som styrtet sig i kamp mot
dragen, „Raahedens Hydra".
I sin avmagt har hun ønsket at kunne værge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
