Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 16 —
fremtrædende træk i Camilla Collets
forfatterperson-lighet kan delvis føres tilbake til paavirkningen fra
Christiane Schoulz. —
Vaaren 1829 vendte Camilla Wergeland tilbake til
Eidsvold, hvor hun om høsten blev konfirmert av sin far.
Der begyndte nu paa mange maater en helt ny
tilværelse for hende.
Det var strenge love, som dengang hersket for
en ung pikes liv.
„Det gjaldt at bevæge sig mellem en Hærskare af
Forbud ligesom i en Æggedans," fortæller fru Collett.
Saaledes hadde hun en „fortvivlet Lyst" til at
gaa paa skøiter sammen med brødrene — men nu
var hun „voksen" og „Muligheden af at sætte sig
op i mod Forbudet kunde ikke engang falde En ind.
. . . Fra et livligt Barn blev jeg en saa taus og
indesluttet ung Pige, som nogensinde har kjedet sig og
andre med at spille Sfinxens Rolle."
Camilla Wergelands søskende hadde paa denne
tid allesammen forladt hjemmet, undtagen Henrik,
der som theologisk kandidat i 1829 slog sig ned
paa prestegaarden for at skrive færdig sit
kjæmpe-verk Skabelsen, Mennesket og Messias.
Han indrettet sig sin egen fantastiske verden i
et stort skummelt værelse, „Grevens Kammer", som
bragte tanken hen paa en „Eneboers Hule eller en
Heksemesters Laboratorium."
Tvers over gangen residerte Nicolai Wergeland
i ikke mindre eiendommelige „kabbalistisk-middel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
